Her er nøglen til ægte lykke

Ronja Ryde

10 år siden

|

06/08/2014

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Du er allermest lykkelig, når du præsterer bedre, end du selv har forventet.

Et hold forskere på et universitet i London har fundet frem til en matematisk ligning, som kan bruges til at regne ud, hvad der gør folk lykkelige.

Det skriver SBS.com.

LÆS OGSÅ: Strandgæster i Californien opdagede noget, forskere ikke har set i årevis

Forskerne samlede 26 mennesker i en gruppe, og stillede dem opgaver, hvor de skulle tage beslutninger, der enten resulterede i økonomiske tab eller økonomiske gevinster. Samtidig fik de konstant stillet spørgsmålet ‘hvor glad er du lige nu?’.

Forskerne målte samtidig deltagernes hjerneaktivitet, og baseret på de resultater, fandt de frem til en formel, som kunne forklare forholdet mellem glæde, belønninger og forventninger.

Ifølge ligningen, som er vedhæftet i billedgalleriet, afhænger glæde slet ikke kun af, hvor godt, det går. Det handler i høj grad også om, om det går bedre, end man selv forventer.

LÆS OGSÅ: De gjorde prostitution lovligt ved et uheld - og så skete det her

Formlen blev efterfølgende testet på 18.420 mennesker ved hjælp af en app til smartphones.

Den nye app, som blev udviklet af universitet selv, havde stor succes med at forudsige brugernes grad af lykke ved brug af formlen.

- Det er fedt, at den samme ligning kan bruges i ‘The Great Brain Experiment’-app’en, siger Dr. Robb Rutledge, som er den ledende forsker bag undersøgelsen.

LÆS OGSÅ: Stress gør dig fed - går du i panik over det bliver du federe

Han var selv meget overraskede over, at folks forventninger spiller en så stor rolle, når det kommer til at definere lykke blandt mennesker.

Han forklarer desuden, at det betyder, at man bliver lykkeligere, hvis man sætter sine forventninger ned.

- Det siges, at man bliver gladere, hvis man har lave forventninger. Det viser sig, at der er en del sandhed i det: Lavere forventninger gør det mere sandsynligt, at resultatet vil overstige forventningerne og have en positive virkning på graden af lykke, siger Dr. Robb Rutledge, og fortsætter:

- Når det er sagt, viser det sig også, at forventninger påvirker glæden allerede inden vi kender resultatet af en beslutning.

Har du for eksempel planlagt at mødes med din bedste ven på din yndlingsrestaurant, vil dine positive forventninger til den dag eksempelvis øge din lykke så snart, du har lavet aftalen, viser den nye undersøgelse.

LÆS OGSÅ: Forskere: Denne ‘duft’ kan forhindre kræft

Forskerne mener, at de banebrydende lykke-resultater  vil kunne gavne læger til bedre at forstå forskellige humør-relaterede sygdomme som for eksempel depression. Forhåbentlig, siger forskerne, vil dette kunne resultere i bedre behandling af disse sygdomme.