Toppolitikere får deres fødselsdagsfester betalt med skattekroner

Nils Würtzenfeld

370 uger siden

|

17/11/2017
Politik
Foto: Polfoto/GONZALES PHOTO KIM MATTHÄI LELAND
Foto: Polfoto/GONZALES PHOTO KIM MATTHÄI LELAND
I Frederiksberg Kommune har man på lidt over et år brugt en kvart million kroner på at fejre politikeres fødselsdage. Penge der kommer fra skatteborgerne.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke kun på Københavns Rådhus, at politikerne kan nyde godt af en række goder, når der eksempelvis skal afholdes en reception.

Også i nabokommunen Frederiksberg kan flere af rådhusets politikere glæder sig over, at særlige regler kommer de folkevalgte til gode.

En af disse politikere er den konservative borgmester på Frederiksberg, Jørgen Glenthøj, der, i anledning af sin 60-års fødselsdag i 2015, kunne holde sin fødselsdagsreception på rådhuset.

En fest med både mad, drikke og musik der sammenlagt kostede 108.325,19 kroner. Et beløb betalt af kommunen. Det skriver DR.

Til receptionen havde man inviteret både samarbejdspartnere, venner, medarbejdere ligesom borgere også var velkomne.

Det er dog ikke kun rådhusets borgmestre, der kan få deres fødselsdage afholdt på kommunens regning.

På Frederiksberg Rådhus omfatter ordningen nemlig også udvalgsformænd. Derfor har også folketingspolitiker for Venstre, Jan E. Jørgensen, der er formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, fået en reception i anledning af sin 50-års fødselsdag. Den kostede 24.077,41 kroner - igen betalt af skatteborgerne.

Han understreger dog, at arrangementet udelukkende var professionelt med det formål at skabe gode relationer til borgere og samarbejdspartnere.

Ordningen, der tillader kommunen at bruge skattekroner på at fejre borgmestre og udvalgsformand, er tidligere vedtaget i magistraten, der svarer til økonomiudvalget i kommunalbestyrelsen og i løbet af 13 måneder, har Frederiksberg kommune brugt en kvart million på fejringerne.

Det er dog ikke alle på Frederiksberg Rådhus, der er positivt stemt overfor ordningen.

En af dem, der tidligere har stemt imod, er Balder Mørk fra SF, der ikke synes, at en fødselsdagsfejring skal foregå i kommunal regi.

- Jeg er imod, at der skal afholdes nogen former for fester eller receptioner på rådhuset for at fejre politikeres private fødselsdage. Vi er demokratiets repræsentanter, og det kan vi festligholde ved et jubilæum, men ikke når man fylder fyrre eller halvtreds, siger Balder Mørk til DR.

Bag ham står både SF og Enhedslisten på Frederiksberg, der ikke mener, at den slags arrangementer skal betales af kommunen.

- En fødselsdag, fordi at man er udvalgsformand og for eksempel fylder fyrre, det mener vi ikke er en kommunal opgave, siger Thyge Enevoldsen, rådmand for Enhedslisten på Frederiksberg til DR.

Også i enkelte andre hovedstadskommuner er det blevet blåstemplet, at borgmesteren kan holde sin runde fødselsdage på rådhuset for kommunens regning.

Læs også: 'Jeg ska ski' do': Borgmesterkandidat synger Despacito-cover med fyensk dialekt