Trist nyt for Mette Frederiksen og Socialdemokratiet: Fortsætter mod bunden

Skrevet af Emil Martesen

26/04/2024
Foto: Shutterstock
Den danske statsminister og Socialdemokratiet fortsætter mod bunden.

Dagens topnyheder

Der er løbet meget vand i åen for Mette Frederiksen siden hun tiltrådte som statsminister tilbage i 2019.

Men for over et år siden var stemningen endnu engang jublende, da Socialdemokratiet, med Mette Frederiksen i spidsen, vandt folketingsvalget med 27,5 procent af stemmerne og 50 mandater. 

I den nyeste meningsmåling har piben dog fået en anden lyd.

Målingen, foretaget af Megafon for TV 2 og Politiken, lægger ikke skjul på, at der er bekymrende læsning for Socialdemokratiet. Statsminister Mette Frederiksen og hendes parti ser ud til at opleve en fortsat tilbagegang, hvilket kunne få enhver partileder til at rynke panden i bekymring.

Det skriver B.T.

Målingen viser, at kun 17,6 procent af de adspurgte danskere ville stemme på Socialdemokratiet, hvis der var valg i morgen. Det er et fald på knap 10 procent, sammenlignet med hvad partiet modtog ved det sidste valg.

Flertal er smuldret

Den politiske analytiker for B.T., Henrik Qvorturp, beskriver situationen som en fortsættelse af partiets nedadgående trend:

"Det ser ud til, at Socialdemokratiet fortsætter mod bunden", konstaterer han. Endvidere står det klart, at for den nuværende SVM-regering, bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne, ser flertallet langt væk ud. Samlet set ville kun 30,7 procent af danskerne stemme på disse tre partier i en kommende valghandling:

"Det er katastrofale tal for SVM-regeringen", siger han videre.

Men til trods for de dystre tal, udtrykker Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, optimisme.

Han peger på regeringens igangværende politikker, som han mener vil forbedre partiets ståsted i fremtidige målinger. han fortæller i samme ombæring, at der er langt til næse valg, og han tror på, at de forandringer af samfundet vil vise sig i målingerne.

Den nuværende måling tyder dog på, at Socialdemokratiet står over for en betydelig opgave i at genskabe tilliden blandt vælgerne, særligt set i lyset af de seneste års politiske og samfundsmæssige forandringer.