Mystisk betjent truede med at skyde drenge: Nu deler politiet vigtig advarsel

Nils Würtzenfeld

377 uger siden

|

02/10/2017
112
Arkivfoto.
Arkivfoto.
Fire drenge fik sig en rigtig grim oplevelse fredag aften, da en mand udgav sig for at være politimand og truede dem på livet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag aften ved 22-tiden befandt fire unge drenge i alderen 12-13 år sig foran biografen i Hvalsø på Midtsjælland.

Her blev de pludselig kontaktet af en fremmed mand, der kom løbende og forlangte, at de tog deres hætter af. Det skriver SN.dk.

Manden forklarede, at han var politimand og begyndte at visitere drengene.

Efterfølgende truede han de fire drenge med at skyde dem, hvis de forlod stedet.

Manden var dog ikke ansat ved politiet.

Han beskrives af drengene som en dansktalende mand, 40-45 år, asiatisk/mellemøstlig af udsende, sort og kort fuldskæg og med en frisure der var kort i siden og halvt langt på toppen.

Politiet har siden forsøgt nu at finde frem til den falske ’kollega’ og har samtidig en vigtig opfordrer til borgerne.

For skulle man komme i kontakt med en betjent, hvis rigtighed man betvivler, så bør man altid bede om at se politilegitimation på vedkommende.

Politipersonale skal nemlig fremvise legitimation, hvis nogen beder om det.

Lokalpolitiet i Roskilde hører desuden gerne fra personer, der har set manden i området, eller som har oplysninger om hans identitet.

Politiet kan kontaktes på 114 med oplysninger i sagen.

Læs også: 17-årig pige udsat for voldsomt røveri: Fik presset pistol mod panden og stjålet sin iPhone