Når man siger, at tiden flyver, er det sjældent ment så bogstaveligt som i Luciano D'Adamos tilfælde.
En alvorlig bilulykke i Rom i 2019 sendte den 68-årige mand i koma, og da han vågnede op på hospitalet, var der lige ét problem:
Han troede, det var 1980.
Den italienske mands sind var strandet i fortiden, og 39 år af hans liv var forsvundet som dug for solen.
Det skriver det italienske nyhedsmedie RaiNews.
På hospitalet bad han en sygeplejerske om at ringe til sin mor, som han forventede ville dukke op i døråbningen. I stedet trådte en kvinde ind, som han ikke anede, hvem var. Kvinden kaldte ham Luciano, men han kiggede forvirret på hende og tænkte: "Hvordan kender hun mit navn?"
Kvinden var hans kone.
Få minutter senere stod hans 35-årige søn i døråbningen. Men for Luciano, der stadig troede, han var 24 år, virkede det helt absurd: "Hvordan kunne en mand, der blev født længe før mig, være min søn?" spurgte han sig selv. Realiteten begyndte dog for alvor at ramme ham, da han så sit eget ansigt i spejlet. Det 24-årige ansigt, han havde forventet, var nu erstattet af et gråt og ældet spejlbillede. Luciano skreg i ren og skær forvirring og rædsel.
Men det var ikke kun hans familie, der var blevet fremmede. Da Luciano fandt ud af, at verden nu brugte mobiltelefoner, euro og havde set Berlinmuren falde, var det som at vågne op i en science fiction-film. Vigtige historiske begivenheder var for ham sket i et liv, han ikke kunne huske. To VM-sejre til Italien? Ikke i hans bog.
I dag forsøger Luciano langsomt at tilpasse sig en hverdag, hvor fortiden og nutiden ikke længere hænger sammen.
"I ny og næ møder jeg en, der hilser på mig. Han må være en gammel ven, men jeg ved ikke, hvem han er. Så af høflighed lader jeg som om, jeg genkender ham," siger han. Selvom mange ansigter er forsvundet fra hukommelsen, forsøger han at navigere igennem livet med en blanding af charme og improvisation.
