Forskere: Disse 6 små ting er tegn på ægte kærlighed

Nils Würtzenfeld

371 uger siden

|

07/11/2017
En flok forskere har fundet frem til de seks ting, vi finder allermest kærlighedsfyldte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad vækker kærligheden i dig? Blomster? Kys? Eller søde ord fra din partner?

De fleste forbinder muligvis følelsen af kærlighed med parforhold og forelskelse, men faktisk så viser ny forskning, at de største kilder til kærlighed ikke nødvendigvis hænger sammen med vores partner i romantisk forstand. Det skriver Independent.

Det fastslår en flok forskere fra Pennsylvania State University, der har undersøgt, hvilke kærligheds-inputs vi sætter mest pris på.

Og forskningsresultatet, der er blevet publiceret i The Journal of Social and Personal Relationships, har vist sig at være lettere opsigtsvækkende, da de 496 voksne forsøgspersoner ikke nødvendigvis forbinder sand kærlighed med en partner.

- Vi var nysgerrige på, om størstedelen af amerikanere i fællesskab kunne enes om, hvad der fik folk til at forelske sig på daglig basis, eller om det var en mere individuel ting, forklarer Saeideh Heshmati, der er en af hovedforskerne bag studiet.

- Vores forskning viste, at folk faktisk i høj grad var enige og, at de ting, der gik igen, ikke nødvendigvis var romantiske, fastslår han.

Som en del af undersøgelsen blev de frivillige forsøgspersoner forelagt 60 tænkte scenarier, hvorefter de blev spurgt, hvilke af disse fik dem til at føle mest kærlighed.

Ifølge forsøgspersonerne var disse seks scenarier dem, der gav dem den største følelse af kærlighed:

1. At nogen viser dem medfølelse i en svær situation.

2. Et barn der putter sig ind til dem

3. Deres kæledyrs glæde ved at se dem

4. At de får et kompliment fra en fremmed

5. At solen skinner

6. At de føler sig tæt på naturen

Dermed at romantik og forelskelse altså ikke nødvendigvis de stærkeste kærlighedsfølelser. 

- Vi erfarede, at fysiske handlinger ofte bliver vægtet højere end ord, da de udløser en større følelse af kærlighed. For eksempel var flere personer enige om, at et barn, der puttede sig ind til dem, gav dem mere kærlighed, end hvis nogen havde sagt ‘jeg elsker dig’ til dem, forklarer Saeideh Heshmati.

Læs også: 8 tegn på, at du er klar til at få et barn