Amanda raser mod ældre ægtepar i tog: Vær ikke som disse mennesker

Nicolai Busekist

50 uger siden

|

07/12/2023
Udland
Foto: X
Foto: X
Amanda blev mødt af en ubehagelig overraskelse, da hun tog toget med sine tre børn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man vil være sikker på at sidde ned, når man kører med tog, er det en god idé at bestille pladsbilletter. Det er ikke altid, at det viser sig at være nødvendigt, men det er klogt at være på den sikre side.

Desværre er det ikke alle, der vælger at respektere, at et sæde er reserveret. Desuden er der også uenighed om, hvorvidt ældre eller svage skal have lov til at bruge reserverede sæder.

Netop dette besluttede et ældre ægtepar sig for at gøre. De havde ikke reserveret pladser i toget, men havde alligevel sat sig på pladser, som var bestilt af Amanda Mancino-Williams.

Ifølge Daily Star endte det med et skænderi mellem ægteparret og Amanda, som rejste med sine tre børn. Hun havde reserveret sæder til sig selv og de tre børn, men det ældre ægtepar mente ikke, at reservationerne 'betød noget'. Derfor nægtede de at flytte sig.

Dette fik Amanda til at dele sin oplevelse på det sociale medie X, hvor hun afslørede, at hun kørte med et CrossCountry-tog fra Cheltenham til Nottingham.

"Hvis en mor med tre børn og tasker har fire reserverede pladser til en lang togrejse, og du sidder på deres pladser i en fuld vogn, så lad være med at fortælle dem, at deres billetter ikke betyder noget i et arrogant toneleje, for derefter at sige, at du ikke flytter dig og nægter at få øjenkontakt. Vær ikke som disse mennesker," skrev hun på X.

Hun er desuden blevet interviewet af The Sun, hvor hun naturligvis holdt fast i, at en reservation har betydning. Hvis den ikke havde det, var der ingen pointe i at tilbyde dem i første omgang.

Foto: X

Derudover forklarede hun også, at hun naturligvis ville have givet dem pladserne, hvis de havde en reel årsag til at sidde på dem. Ingen af dem var dog syge eller svage, hvorfor de ikke havde brug for dem.

"Hendes øjeblikkelige afvisning af mig og børnene, fortalte mig alt, hvad jeg havde brug for at vide om hende. Jeg følte ikke, det var mit ansvar at indvillige i den slags opførsel. Jeg var chokeret og træt," sagde hun, og fortsatte:

"Enhver mor, der rejser med tasker og børn ved, hvordan dine tanker er tusind steder, så ting som reserverede pladser er noget, du regner med. Det gør din rejse overskuelig. Jeg havde reserveret et bord, så børnene kunne lave deres lektier."

På det sociale medie er der mange, der har taget Amandas parti. Flere har skrevet, at hun ganske enkelt skulle have sat sig på dem, hvis de ikke ville flytte sig.

"Du skulle bare have sat dig på dem. Hvis de ikke flytter sig fra din plads, er det deres eget problem," skrev en bruger.

"Det burde på ingen måde tolereres. Du tog dig tid til at reservere de pladser. De har intet at gøre på dine pladser. Fint af dirigenten at hjælpe, men de burde have hjulpet og fjernet de to fra dine pladser," skrev en anden.

En talsmand for CrossCountry fortalte The Sun, at familien var blevet 'svigtet af andre, der ignorerer etiketterne'.