6 journalister filmede præsident, der tissede i bukserne: Nu er de anholdt

Mathias Madsen

98 uger siden

|

07/01/2023
Udland
Salva Kiir (tv) mødte USA's daværende præsident, George Bush, (th) i november 2007 / Foto: Wikipedia
Salva Kiir (tv) mødte USA's daværende præsident, George Bush, (th) i november 2007 / Foto: Wikipedia
I Sydsudan koster det dyrt at gøre præsidenten til grin.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I Danmark har vi heldigvis ytringsfrihed, og man kan uden problemer finde billeder af både statsminister Mette Frederiksen og Hendes Majestæt Dronning Margrethe II på nettet, hvor de ser.... uheldige ud. 

Sådan er det dog ikke i Sydsudan.

Her skal man normalt lede længe, hvis man for eksempel vil finde et uheldigt billede af landets præsident, Salva Kiir, men for nyligt gik et uheldigt videoklip af ham viralt. 

Her kunne man se, at han tilsyneladende havde tisset i bukserne, og de seks journalister, der har optaget og delt videoen, er nu kommet i problemer. 

Det skriver The Guardian

Klippet, som er filmet under et officielt arrangement i Sydsudan, viser Kiir, der står op, mens nationalsangen spiller i baggrunden. 

Efter lidt tid kan man se, hvordan den 71-årige præsidents bukser bliver våde, og en pøl begynder at danne sig ved hans fødder. 

Videoen skifter hurtigt fokus, men ifølge en uafhængig avis har det korte klip nu fået konsekvenser for seks journalister, der arbejder for statsmediet SSBC.

Disse seks er nemlig blevet anholdt og sigtet for uautoriseret udgivelse af videoen. 

Ifølge anonyme kilder er de anholdte kameradirektøren, Joval Tombe, kameramændene, Victor Lado, Joseph Oliver, Mustafa Osman og Jacob Benjamin og teknikeren, Cherbek Ruben. 

Anholdelsen af de seks har mødt stor protest blandt flere uafhængige medier i Sydsudan, og blandt andre mediet CPJ har udtalt, at "myndighederne straks bør løslade disse seks SSBC-ansatte og sikre, at de kan arbejde uden yderligere forstyrrelser eller trusler om anholdelse."

Kiir har været præsident i Sydsudan siden 2011, og der har ikke været en ny folkeafstemning siden. Der er dog planer om at afholde en i 2024.  

Den omtalte video er siden anholdelsen blevet fjernet.