Man kan næsten høre det på ordet. Konservatisme ligger meget tæt op af konservere, og det er ikke uden grund.
Denne politiske retning handler meget om status quo, og at bevare gamle, og til tider forældede, værdier.
Konservatisme
Konservatisme er en politisk ideologi, hvis ophavsmand er den britiske statsmand Edmund Burkes (1729-1797).
Den har basis i at et samfund skal udvikle sig på en evolutionær måde, hvilket vil sige, at den favoriserer de eksisterende elementer, som den anser for at være gode, og ønsker at idéer og tiltag af nyere oprindelse, skal væk, fordi de ofte anses for at være dårlige og/eller en direkte trussel for et konservativt samfund.
Altså handler dem om det om at værne om det bestående samfund, og de gamle institutioner og i nogle tilfælde ”dyder”, der passer ind i det konservative verdensbillede.
Skal man koge konservatisme ned til et enkelt ordsprog, vil det ikke være forkert at sige: Man ved, hvad man har, men ikke, hvad man får!
Det er altså et mål i sig selv mål at bevare alt, hvad der skaber fælles værdier.
Det kan være sådan noget som historie, kultur, værdier og tradition, også selvom det er på bekostning af individet.
Men det er ikke alt, der nødvendigvis er negativt for individer i et konservativt system alt efter, hvor man befinder sig i det.
De positive sider
Der er også dyder som at samfundet i konservatismen har et ansvar over for sine borgere, og dermed har pligt til at tage sig de dårligt stillede såsom de, der anses for at være svage og ikke mindst tage sig af for eksempel handicappede og de ældre.
Konservatisme er altså en kollektivistisk ideologi på mange måder.
Her drages altså omsorg over for de individer, der af en eller anden årsag har det svært i en eller anden udstrækning og ikke anses som at være selvforskyldte i deres situation eller i stand til at rette op på den.
Tanken om at der er en eller anden form for fællesskab, som det er vigtigt at værne om må anses for at være positivt, ligesom der også kan være en fordel i at bevare de gode ting eller fordele som et samfund har opbygget.
De negative sider
Der kan dog være stor forskel, hvad konservatisme anser for at være godt og bevaringsværdigt, og hvad andre retninger mener skal bevares.
Hvis de konservative i et land ikke anser et menneske for at være en del af det fællesskab, som de ønsker at bevare eller beskytte, så er du eller de ting du kommer med, et af de elementer der ikke er velkommen i det samfund de stræber efter.
Og som tidligere nævnt er konservatismen ikke bleg for at lade individet i stikken, hvis en sag ikke passer ind i det fællesskab de ønsker. Alt og alle har nemlig sin plads, og det er helt naturligt, så man behøver for eksempel ikke at gøre noget for at rykke ved fordelingen i samfundet.
Der er for eksempel ingen grund til en massiv indsats for at hjælpe en evt. underklasse til flere muligheder, hvis det betyder, at de rige skal til lommerne, eller at pengene skal tages fra områder, som sættes højt ad de konservative for så rykker man jo på status quo.
En udvikling der kan føre til nye konstellationer, nye idéer og opgør med nogle af de gamle måder at gøre tingene på er ikke velkomne – heller ikke selvom det måske kunne rykke samfundet mod mere fremgang.
Og slet ikke, hvis det er en forandring, der skal ske hurtigt.
Skal der absolut pilles ved noget, fordi man ikke kan undgå det, skal det ske i et langsomt tempo med meget små forandringer hist og her hen ad vejen, fordi man er bange for at det kan komme til at ske på bekostning af det nuværende samfund eller det der ligger før.
Men det skaber også fare for, at samfundet kan blive overhalet af andre samfund, der har en mindre forsigtig og mere progressiv tilgang til et emne.
Og det kan være farligt med den fart udviklingen tager i disse moderne tider at stå på fastholdelse og forsigtighed frem for at være forandringsvillighed, for det kan komme til at betyde, at et samfund sakker bagud, og det kan komme til at koste dyrt i mange år fremover.
Dertil kommer, at der også med tiden er kommet andre politiske retninger som er mere progressive i deres tankegang og samtidig tager højde for en hel del af de ting som de konservative også gør, og det kan true ideologien på lang sigt.
