Når unge mellem 25 og 29 år ikke er erklæret jobparate, men bliver erklæret aktivitetsparate, så får de en alt for høj kontanthjælp.
Det mener regeringspartierne Liberal Alliance og Konservative, der vil skære kraftigt i den sats, som de aktivitetsparate unge får udbetalt i kontanthjælpsydelse, skriver Ritzau.
Der er stor forskel på de beløb, de unge får udbetalt - afhængig af kommunens vurdering.
I dag kan unge modtage tre forskellige ydelser.
Bliver man erklæret aktivitetsparat af kommunen, så er man ikke klar til at tage et almindeligt arbejde nu og her, hvilket udløser 11.100 kroner i kontanthjælp hver måned. Dette er den højeste sats - og den, Liberal Alliance og Konservative vil sænke.
Hvis kommunen derimod vurderer, at man er klar til at tage et job eller en uddannelse, så lander kontanthjælpsydelsen på henholdsvis 7.200 kroner og 6.100 kroner hver måned.
Det viser en ny Cepos-analyse, der fastslår, at der er 43.000 unge i kontanthjælpssystemet, hvor 61 procent erklæres aktivitetsparate og dermed modtager den højeste sats.
Liberal Alliance vil nu sænke satsen, så flere unge kommer i arbejde eller tager en uddannelse.
- Det er for at skabe de rette incitamenter i vores system. Incitamenter skal gå imod at få et job eller uddannelse. Lige nu bliver man belønnet for at være så langt væk fra arbejdsmarkedet som muligt, siger Laura Lindahl.
Det bakker de Konservatives beskæftigelsesordfører Rasmus Jarlov op om. Han mener, at den høje sats bliver en sovepude for de unge og forhindrer dem i at tage en uddannelse eller et job.
Præcis hvor meget Liberal Alliance og Konservative ønsker at skære af den nuværende sats, er ikke meldt ud.
