Den 25. juni skal politikerne i Silkeborg Kommune til byrådsmøde for at drøfte mulige nye initiativer, som kan få stor betydning og vise sig at blive dyre for bilister.
Dette får organisationen FDM til at reagere.
De skriver TV 2
FDM mener ikke, det er lovligt, at Silkeborg Kommune ændrer parkeringsreglerne. Det drejer sig udelukkende om at skrabe flere penge sammen, og det er i strid med loven.
"Det er helt klart, at dette drejer sig om at skaffe ekstra millioner kroner og intet andet," fastslår FDMs chefkonsulent Dennis Lange i en kommentar til TV MIDTVEST.
Det er ikke ulovligt
Kommunen selv mener ikke, at der er tale om ulovligheder.
Lovgivningen tillader, at en kommune kan indføre betalingsparkering for at kontrollere og regulere trafikken, men det skal ikke handle om at fodre den kommunale pengekasse. Om dette initiativ hælder til 'højre eller venstre', hersker der uenighed mellem kommunen og FDM.
Formanden for Plan- og Vejudvalget i Silkeborg Kommune, Martin Jakobsen (K), er dog ikke bekymret over FDMs anklager og udtaler:
"Man skal huske, at FDM er en interesseorganisation, så jeg tager det helt roligt."
Ifølge Martin Jakobsen skal tidligere udtalelser om, at dette tiltag skulle 'dække et hul i budgettet på 2,5 millioner', tolkes sådan, at indførelsen af dette tiltag, som sker på grund af trafikregulering, også medfører økonomiske fordele.
Konkret drejer det sig blandt andet om at hæve parkeringstaksten fra 15 kroner til 20 kroner og at forlænge tidsrummet, hvor kommunen kan kræve betaling.
Formålet er at reducere støj
Men mens FDM mener, at tiltagene kun har til formål at bringe flere penge i kassen, mener Peter Sig Kristensen fra Enhedslisten, at initiativerne er til for at skabe en mindre støjende by. På trods af at organisationen betegner det som 'ulovligt', ser det ikke ud til, at det ændrer noget.
Martin Jakobsen (K) føler sig sikker i beslutningen, da forvaltningen har givet grønt lys. Skulle det vise sig ikke at være i overensstemmelse med loven, vil de naturligvis ikke gennemføre initiativerne. Altså ser det ud til at blive dyrere, at skulle til Silkeborg - i hvert fald hvis man har bil med.
Det er dog ikke første gang, FDM sat foden ned og stopper lignende tiltag.
Blandt andet har Fredericia Kommune og Bornholms Kommune tidligere måttet opgive nye parkeringsregler efter påtryk fra FDM