Togdrift efter storbrand er normal igen fra kl. 12

admin

460 uger siden

|

04/02/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I forbindelse med branden i Fredericia forventer DSB, at togtrafikken er normaliseret kl. 10.

Det siger trafikinformationschef Tony Bispeskov hos DSB til Ritzau.

Kort forinden lød meldingen fra DSB, at togene var på sporene igen kl. 12.

Følgende tog, der er indstillet, opererer altså igen normalt fra kl. 10: IC toget mellem Odense og Fredericia, IC Lyn mellem Odense og Fredericia samt regionaltoget mellem Middelfart og Fredericia.

Mens togdriften er indstillet, er der indsat togbusser på de berørte strækninger.

DSB har tidligere oplyst, at der også er indsat togbusser mellem Esbjerg og Sønderborg, men Tony Bispeskov præciserer nu over for Ritzau, at det ikke har været tilfældet.

- Togdriften på den strækning har været normal, siger han.

For en sikkerheds skyld opfordrer han de rejsende til at gå på Rejseplanen forud for togrejsen.

 

/ritzau/