Det er at invitere til stigmatisering og adskillelse, når staten lægger konkrete tal frem for, hvor stor en andel af tosprogede elever der er på hver enkelt skole i Danmark.
Kritikken kommer, efter at Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har fremlagt de såkaldte skoletal. De viser blandt andet specifikt, hvor mange elever med udenlandsk baggrund der går på hver skole. Det skriver Jyllands-Posten.
- Det er stigmatiserende, og det sender et signal om, at det er skidt, at der er mange tosprogede elever på en skole. Men sådan behøver det ikke at være, siger formand for landets skoleledere Claus Hjortdal til avisen.
Tallene har været fremlagt siden 2004, men med en ny side til statistikken er tallene blevet markant lettere at finde.
- Det vil bidrage til, at fordelingen af elever bliver mere skæv, fordi der vil være forældre, der fravælger en skole, fordi de kan se, hvor mange tosprogede elever der er, siger SF's skoleordfører, Jakob Mark, der vil have tallene ud af statistikken.
Undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) kan ikke se problemet.
- Det er ærgerligt, hvis det stadig skal være et tabu at tale om tosprogede elever. Vi skal ikke være berøringsangste over for de problemer, der er. De forsvinder jo ikke, fordi vi lader være med at tale om dem, siger ministeren til Jyllands-Posten.
Hos Dansk Folkeparti beskylder Alex Ahrendtsen kritikerne for ikke at være i kontakt med virkeligheden.
- Det er i mine øjne et udtryk for misforstået politisk korrekthed, når man ikke vil forholde sig til, hvor mange tosprogede elever der er på en skole. Vi skal ikke se bort fra, hvordan virkeligheden er ude på skolerne, siger han.
Statistikken viser, ud over andelen af elever med udenlandsk herkomst, en stribe informationer om fravær, karaktergennemsnit og andelen af timer, hvor læreren er uddannet til at undervise i det fag, han eller hun underviser i.
/ritzau/
