Stor ændring har set dagens lys: Fremover vil 2,1 millioner danskere modtage det i e-Boks

Emil Martesen

1 uge siden

|

23/06/2024
Nyheder
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
Fremover vil 2,1 millioner danskere modtage det i e-Boks.

Dagens topnyheder

Rejsekort-brugere vil fremover modtage vigtige beskeder og advarsler i deres e-Boks, når de eksempelvis glemmer at checke ud efter en rejse.

Det skriver Rejsekort & Rejseplan A/S i en pressemeddelelse.

Overgangen fra e-mail til e-Boks som den primære kommunikationskanal skyldes et ønske om at forbedre kundernes reaktion på meddelelserne:

"For Rejsekort har det været afgørende at finde en kanal, hvor vores kunder faktisk ser og reagerer på de beskeder, vi sender", lyder det fra chef for kundekommunikation i virksomheden, Peter Degn.

I dag har mere end 2,1 millioner danskere et personligt rejsekort, og de foreløbige tal viser, at flere reagerer på beskeder sendt via e-Boks end e-mail.

Ifølge virksomheden er det essentielt, at kunderne reagerer på beskeder om manglende check-ud, så de kan betale den korrekte pris for deres rejse.

Sletter mails

En undersøgelse fra Voxmeter har afsløret, at 33 procent af danskerne sletter vigtige e-mails, fordi de tror, det er spam eller phishing.

Det har ført til en øget satsning på e-Boks, som kunderne har mere tillid til.

Morten Pryds, chef for forretningsudvikling hos e-Boks, lægger ikke skjul på, at platformen har nogle af markedets højeste åbningsrater.

Han forventer, at samarbejdet med Rejsekort vil reducere antallet af spærrede kort:

"Vi forventer, at vi sammen med Rejsekort kan minimere antallet af kunder, der får lukket deres kort, fordi de når at reagere på kommunikationen i e-Boks i rette tid", lyder det fra ham i pressemeddelelsen.

Hvis kunderne undlader at reagere på disse beskeder, risikerer de ifølge Rejsekort & Rejseplan A/S at få deres rejsekort spærret i op til et år.

Rejsekortet bruges til rejser med bus, tog, metro og letbane, og det er derfor vigtigt for mange at holde kortet aktivt.