En australsk mand har ført et dobbeltliv som hjælpsom ildsjæl og socialarbejder, da han samtidig har været en del af en danskers omfattende netværk for pædofile.
En tip fra det danske politi førte til anholdelsen af 34-årige Shannon McCoole, der har tilstået seksuelle overgreb mod syv børn.
Børnene var han kommet i kontakt med gennem sit arbejde som socialarbejder, hvor han havde fokus på at hjælpe de børn, der havde det svært. Det skriver BT.
Australieren har været en ledende skikkelse i det netværk af pædofile, der er blevet styret af en 48-årig mand fra Randers.
Læs også: Pædofil dansker rådgav mand til brutal voldtægt af datter
Danskeren er bland andet tiltalt for flere seksuelle overgreb i den omfattende sag, der for tiden kører i retten i den østjyske by.
Tippet fra det danske politi førte sidste sommer til anholdelsen af Shannon McCoole, og ved en ranssangning i hjemmet faldt ordensmagten en kopi af alt indholdet fra det pædofile netværk.
Senere indvilligede australieren i at dele sine kontaktoplysninger om netværket, og siden da har myndigheder i flere lande haft travlt med at forsøge at komme til bunds i netværket 'The Love Zone, der havde cirka 1.000 medlemmer.
Shannon McCoole har tilstået overgreb på børn i alderen 18 måneder til halvandet år.
Han har samtidig forklaret, at han ikke var tiltrukket af voksne kvinder, men at hans 'alderspræference var piger mellem fem og ti år'.
I forbindelsen med retssagen har australieren udtalt, at han var ensom og deprimeret i den periode, hvor overgrebene fandt sted.
- Min frygt for at blive afvist og for at være alene stoppede mig i at få hjælp, og nu er det for sent, sagde Shannon McCoole, der blev dømt til 35 års fængsel.
Følg Dagens Politirapport for flere lignende artikler: