Mand død efter ulykke på betonfabrik

admin

462 uger siden

|

19/01/2016

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En arbejdsulykke i Tinglev i Sønderjylland har mandag kostet en 58-årig mand livet.

Ulykken skete på betonfabrikken Contiga i Tinglev, der ligger lige nord for den dansk-tyske grænse, mandag eftermiddag.

- Der er tale om en lokal mand, der arbejdede på stedet, fortæller vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi Mads Leervad Dammark til Ritzau.

Han fortæller yderligere, at den lokale mand blev erklæret død på stedet.

Arbejdstilsynet er nu på stedet for at undersøge forholdene bag ulykken.

- Det kan godt blive til en politisag, men det kommer selvfølgeligt an på, hvad arbejdstilsynet finder ud af, siger Mads Leervad Dammark.

/ritzau/