Flere af landets hospitaler fortæller til Danske Bioanalytikere, at nogle patienter nægter at få taget blodprøver af bestemte bioanalytikere på grund af deres kulurelle eller religiøse baggrund, udseende elller køn.
Leila Yusefi, som har iranske rødder, var nyuddannet og ansat på Hillerød Hospital, da hun skulle tage en blodprøve på en mand, som hun husker som en 'nydelig ældre herre'.
- Jeg gik ind for at kalde hans navn, og så kiggede han bare på mig og sagde: 'Jeg vil ikke stikkes af en perker som dig', fortæller hun til Dagens.dk.
Leila Yusefi var rystet og brugte lang tid på at tænke over den ubehagelige episode. Det var ikke sket før, at en patient nægtede at få taget en blodprøve af hende.
- Jeg blev faktisk ret ked af det, men jeg holdt det inde. Jeg svarede ham, at det var fint, for så havde jeg 15 minutter ekstra at holde frokost i.
Da hun fortalte en sygeplejerske om hændelsen, fik hun blot svaret 'nå, så må vi finde en anden til at gøre det'.
- Ingen tog hånd om mig overhovedet. De sendte bare en anden op til ham. Det tog de ikke så højtideligt. Jeg tror ikke, at mine kollegaer tænkte over, at det virkelig ramte mig.
Læs også: Transkønnet vinder sag om diskrimination på job
Plads til alle
Martina Jürs er næstformand i Danske Bioanalytikere. Hun genkender problematikken og fortæller til Dagens.dk, at der på nogle afdelinger mangler klare retningslinjer på området, selvom hun ikke kan sætte tal på, hvor mange det drejer sig om.
- Vores holdning er, at der selvfølgelig skal være plads til alle medarbejdere på vores sygehuse, lige meget om man er mand eller kvinde, har mørkt hår eller tørklæde på. Derfor er det rigtig vigtigt, at der bliver taget hånd om problemet.
Hun opfordrer alle arbejdspladser til at indføre en politik på området, så der ikke hersker tvivl om, hvordan man tackler diskrimination på jobbet.
- Det er ikke, når problemet opstår, at man skal overveje, hvordan situationen skal håndteres. Man skal med det samme vide, hvad man skal gøre. Vi har nogle dygtige ledere derude, der har indført retningslinjer - men de steder, hvor det endnu ikke er gjort, der er det bare om at komme i gang med en vis fart, siger hun.
Martina Jürs mener, at det vigtigt med en klar politik på området af hensyn til både den ansatte og personen, der diskriminerer.
- Det er vigigt for de kollegaer, der bliver udsat for denne her chikane. Men det er også vigtigt for borgeren. Det er ofte en person, som er meget syg, og derfor er det vigtigt, at at det ikke ender i et skænderi, men at der kommer en person og tager hånd om situationen.
- Bagefter bør man snakke episoden igennem med den kollega, der har været udsat for chikanen, da det jo er meget ubehageligt at opleve.
Glemmer det aldrig
Bioanalytiker Leila Yusefi er i dag ansat på Rishospitalet, hvor hun har fortalt sin nye leder om hændelsen, som har lovet, at der vil blive grebet ind på en helt anderledes måde, end hun oplevede første gang.
- Det er så skønt at være på Rigshospitalet og vide, at man bliver bakket op af sin leder. På Riget hedder det, at hvis patienten nægter at få taget en blodprøve, så sender vi ikke en ny bioanalytiker. Sygeplejerskerne siger til personen, at vi er der for at hjælpe dem, og at det er deres eget problem, hvis de ikke vil hjælpes, forklarer hun.
Men selvom Leila Yusefi nu føler sig tryg ved, at der vil blive taget hånd om problemet, hvis det sker for hende igen, så har oplevelsen på Hillerød Hospital sat sine spor.
- Jeg glemmer det aldrig. Det gør jeg ikke.
Ifølge Martina Jürs har rutinen på Hillerød Hospital ændret sig, siden Leila Yusefi var ansat. Hun fortæller, at patienter bliver bedt om at finde et andet sted at få taget blodprøven, hvis de nægter at få den taget af en bestemt bioanalytiker på baggrund af religion eller andet, som er diskriminerende.
Læs også: Der er en ledig plads i bussen, men hun vil ikke sidde der - og han ved godt hvorfor
Følg Dagens Debat for flere lignende artikler:
