Like a virgin. Touched for the very first time.
Da Madonna i 1984 sang disse ord, mente hun det nok ret bogstaveligt. Men nonnen Søster Cristina har i sit første singleudspil sat tempoet på sangen gevaldigt ned og fjernet alle de frække passager. I stedet fungerer sangen nu nærmest som en bøn.
Læs også: Video: Nonne sparker røv i talentshow
Søster Cristina blev et kæmpe hit ikke bare i hjemlandet Italien, men hele verden, da hun blæste dommere og seere omkuld i den italienske version af talentshowet Voice, først med sin version af Alicia Keyshittet No one.
Ikke bare hendes første audition var populær - hun vandt faktisk hele konkurrencen og fik en pladekontrakt med Universal.
Ifølge Huffington Post siger hun om sin første single:
- Hvis du læser teksten uden at være påvirket af, hvad der er sket tidligere, opdager du, at det er en song om kærlighedens evne til at gøre mennesker nye igen. At frigøre dem fra deres fortid. Og det er sådan, jeg ønskede at tolke den.