En større trafikulykke på en nordvestjysk landevej eller en blodprop hos en beboer på en af landets øer.
Det er situationer, hvor en akutlægehelikopter går i luften for at flyve en kvæstet eller kritisk syg patient til behandling på sygehus.
Og helikopterne bruges i stadigt stigende omfang.
Fra 1. januar til 30. september i år var helikopterne på vingerne i alt 1942 gange. Det svarer til gennemsnitligt syv flyvninger om dagen.
- Vi synes, at ordningen er kommet godt fra land. Vi har nu godt et års erfaring og kan se, at helikopterne bruges til det, de skal bruges til, nemlig akut syge hjertepatienter og trafikulykker med svært kvæstede, siger koncerndirektør i Region Hovedstaden Svend Hartling, der er formand for styregruppen bag helikopterordningen.
Et af de sygehuse, der ofte har besøg af akutlægehelikopteren, er Rigshospitalet. Overlæge ved Rigshospitalets hjertecenter Thomas Engstrøm mener, at helikopterne har en stor del af æren for, at langt flere i dag overlever blodpropper og hjertesygdomme end for 20 år siden.
- Tidligere ræsede ambulancer gennem landet med patienterne. Men nu kan en helikopter nå frem til Rigshospitalet fra hele hospitalets optageområde på 20 minutter.
- Når patienten er nået frem, kommer han eller hun på operationsbordet i løbet af få minutter, hvor vi så kan fjerne blodproppen, siger Thomas Engstrøm.
Han anslår, at der kommer mindst tre patienter til hjertecentret om dagen med helikopter.
Svend Hartling mener, at ordningen har bevist dens værdi.
- Vi kan hele tiden blive endnu bedre og skarpere til at disponere helikopterne til de rigtige ting, så de bliver et supplement til akutlægebiler og ambulancer. Men som udgangspunkt er vi ret godt tilfredse, siger Svend Hartling.
/ritzau/
