De økonomiske vismænd er:
* Økonomiprofessor Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Københavns Universitet, overvismand, økonomiprofessor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet, økonomiprofessor Michael Svarer, Aarhus Universitet og professor Eirik Schrøder Amundsen, Universitetet i Bergen og Københavns Universitet
* Vismændene udgør formandskabet i Det Økonomiske Råd.
* Det Økonomiske Råd består af en lang række medlemmer: Brancheorganisationer fra erhvervslivet, finansverdenen, fagbevægelsen, ministerier, forbrugere og Nationalbanken.
* De økonomiske vismænd udpeges af erhvervs- og vækstministeren. Vismændenes opgave er at kigge dansk økonomi efter i sømmene fra alle mulige vinkler og komme med inspiration og forslag til, hvad samfundet har mest gavn af.
* Vismændene udgiver en økonomisk rapport forår og efterår. Rapporten diskuteres i Det Økonomiske Råd.
* Fra 2014 har vismændene også fået den opgave, at være økonomisk vagthund over regeringens finanspolitik. De skal blandt andet se efter, om politikerne overholder budgetlovens udgiftslofter og om den førte finanspolitik er holdbar.
Kilde: De økonomiske vismænd
/ritzau/