Syv år efter at der er blevet kastet karameller på sidste skoledag i 9. klasse, har hver femte unge ikke taget en ungdomsuddannelse.
Regeringen har nu nedsat et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til, hvordan man kan få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse.
- Det er en hård nød at knække at sikre, at der ikke bliver tabt nogen unge. Jeg ser det som en meget meningsfuld opgave, siger Stefan Hermann, som er rektor på Professionshøjskolen Metropol.
Han skal være formand for udvalget, der derudover består af syv medlemmer fra uddannelses- og forskningsverdenen.
Desuden vil udvalget inddrage de forskellige interessenter på området og offentligheden i arbejdet. Mod udgangen af dette år skal ekspertudvalget komme med en række analyser, anbefalinger og debat- og diskussionsoplæg.
Når Stefan Hermann taler med unge på sit arbejde, fortæller de ofte, at det er afgørende for dem, at lærere, pædagoger, mestre og uddannelsessystemet generelt har forventninger til, hvordan de klarer sig.
- Jeg tolker det sådan, at der dermed også bliver sagt, at de unge betyder noget, at de har ressourcer og muligheder. Det er vigtigt for alle, men ikke mindst for unge, som står i en sårbar situation, og som kan have haft mange nederlag, siger han.
Selv om unge uden uddannelse er en meget blandet gruppe, drejer det sig hovedsageligt om unge fra ressourcesvage hjem, hvor forældrene heller ikke har en uddannelse, fortæller han.
- Det er ikke primært højesteretsdommerens børn, som bliver ramt af det her fænomen, siger Stefan Hermann.
- Uddannelse giver ikke bare adgang til arbejdsmarkedet. Det giver også adgang til at være en god medborger, og til at få bedre muligheder i livet i det hele taget. Derfor er det rigtig vigtigt, at alle unge får en ungdomsuddannelse, mener han.
/ritzau/