I kølvandet på flygtningestrømmen i Europa begyndte stærke kræfter at rumstere i medlemslandene.
Nogle af kræfterne satte hegn op, mens andre shippede redningsveste og gummibåde afsted til grænserne, hvor flygtningene strømmede over.
Forskellige, nye initiativer begyndte at dukke op rundt om i Europa. Nogle ville hjælpe flygtningene. Andre ville have dem ud af landene.
Kræfterne spillede på statsligt niveau og i interstatslige arenaer, men nogle af de tiltag, der har vist sig mest handlekraftige, har været på civilt niveau. Borgere, helt normale mennesker samledes med andre ord for at vise deres holdninger gennem handlinger. Nu er ét af initiativerne indstillet til Nobels Fredspris.
- Hvor Europa's regeringer fejler, har folket vist vision, og at de har modeller for, hvordan man kan løfte denne historiske opgave, siger Birgit Brander Rasmussen, der er assisterende professor i amerikanske studier samt studier i etnicitet, race og migration ved Yale Universitet i Connecticut, USA.
Hun er især imponeret af den danske bevægelse "Venligboerne", som hun derfor har indstillet til Nobels Fredspris.
- Jeg tog beslutningen om at indstille dem for mange måneder siden fordi jeg beundrer indsatsen men også visionen. En gruppe som 'Team Humanity' udfører livsvigtigt arbejde ved bogstaveligt talt at redde liv. Det er fantastisk. Men når flygtnigene så har overlevet og går op igennem Europa, hvad så?, spørger Birgit Brander Rasmussen.
Venligboerne er startet som en en gruppe af frivillige, der sidenhen er blevet til mange grupper - fx på facebook. De frivillige samler tøj og ting ind til flygtninge og asylansøgere. De hjælper med at skaffe mad til de mennesker, der løbende har opholdt sig på fx Københavns Hovedbanegård, hvor de forsøger at komme videre fra. Hjælpen kan også bestå i at hjælpe flygtninge med at finde pårørende, de er blevet væk fra - eller i at lade en flygtning eller hel familie overnatte i ens hjem. Hjælpen består altså i alt; stort og småt, hvad der måtte være brug for. Og den er især organiseret via forskellige facebookgrupper til formålene.
Den civile organisering og hjælp er beundringsværdig, mener Birgit Brander Rasmussen dermed:
- Venligboerne viser os, hvordan vi kan tage imod dem og gøre dem til del af vores samfund på en sund og konstruktiv måde: En måde der også gavner os og repræsenterer et alternativ til frygt og fremmedhad og nynazisme. Venligboerne møder de nyankomne som mennesker, ikke byrder. De møder dem med venlighed, og de viser hele verden, hvordan en krise kan tackles på en måde, der fremmer fred i stedet for kaos og lidelse, med medmenneskelighed, til alles fordel, og at den faktisk slet ikke er så umulig en opgave. Stille og roligt og besindigt og vedholdende.
Da Dagens.dk spørger hende, hvorfor hun netop indstiller bevægelsen nu, lyder svaret:
- Jeg tog beslutningen kort tid efter jeg begyndte at følge Venligboerne's virke. Det var vel i april eller marts, jeg husker det ikke helt. Men det er da vigtigt, at de viser os et alternativ til fremmedhad og frygt, for Europa står ved en alvorlig og farlig skillevej: Vi skal ikke tilbage til 30'erne, vi skal fremad, og Venligboerne viser vejen. Og de viser, at den skandinaviske ide om hygge ikke bare er sød, men faktisk revolutionær. Man sætter sig ned og hygger sammen og lærer hinanden at kende, og det skaber muligheden for fred istedet for strid. Hygge er en følelse af fred og accept, slutter hun.
Hvorvidt bevægelsen vinder forbliver uvist i en rum tid, men indstillingen er til sammenligning med tidligere vindere oppe mod vindere så som FN's tidligere generalsekretær, Kofi Annan, USA's præsident Barack Obama og Sydafrikas folkehelt Nelson Mandela.
Prisen uddeles hvert år den 10. december.
Læs også: Danskere byder flygtninge velkommen med venlighed og gaver - men pas på med misforstået godhed
