Tidligere i dag kunne dagens.dk fortælle, at Saudi Arabien sender en imam til Danmark i forbindelse med ramadanen d. 18 juni, hvor han skal være med til at inspirere danske muslimer.
Men hvis det står til Dansk Folkeparti, så skal imamen nægtes indrejse, fordi Saudi Arabien praktiserer nogle af verdens mest konservative fortolkninger af koranen.
Læs også: Saudi Arabien sender imam for at inspirere danske muslimer
- Jeg synes dte er rigtig skidt, at han skal her til landet, når vi ved, at Saudi Arabien har en ekstrem fortolkning af islam. Derfor ville det bedste være, hvis vi nægtede ham indrejse, siger integrationsordfører for Dansk Folkepart, Martin Henriksen, til dagens.dk.
Ifølge ordføreren burde der være hjemmel i loven til at nægte imamen indrejse.
- Vi har for nylig diskuteret en sag som denne i integrationsudvalget, hvor der blev sagt, at der er muligheder for at nægte religiøse forkyndere indrejse. Der synes jeg da at denne situation er en glimrende lejlighed til at prøve, om lovgivingen også virker i praksis, siger Martin Henriksen til dagens.dk