I 39 af landets 98 kommuner bliver børnene sendt i børnehave, når de er under tre år. Det bekymrer pædagogernes fagforening, Bupl, der står bag undersøgelsen. Men bekymringen deles ikke af Børne- og kulturchefforeningen.
- Jeg indrømmer gerne, at der kan være økonomiske incitamenter bag, men jeg har svært ved at se, at det har store pædagogiske konsekvenser, siger formand René Gotfredsen Nielsen, der også er chef for læring i Hedensted Kommune.
Børne- og kulturchefforeningen er en faglig og kollegial forening for kommunale chefer inden for blandt andet dagtilbud, børne- og familieområdet.
Både pædagoger og eksperter peger på, at et barn på to år og otte-ni måneder ofte ikke er lige så langt i udviklingen, og at det derfor kræver mere voksen hjælp og opmærksomhed. En hjælp, der er sværere at få fra børnehavernes færre pædagoger.
Men René Gotfredsen Nielsen savner fagligt belæg.
- Selv om barnet kommer i børnehave som treårig, vil der stadig være forskel på, hvor langt det enkelte barn er i sin udvikling. Der er mange kommuner, der tilsvarende laver en tidligere brobygning over i skolen, og så vil aldersspredningen i børnehaven jo være mindre, siger han og tilføjer, at der ikke er lige mange pædagoger over alt.
- De mest selvhjulpne skal naturligvis klare mere selv. Børnene går fra at være de største i dagplejen eller vuggestuen til at være de yngste i børnehaven.
René Gotfredsen Nielsen understreger samtidig, at der ikke er tale om børn på 2,5 år, der rykker op i børnehaven. De to kommuner med lavest børnehavealder sender børn i børnehave, når de er to år og otte måneder. For ti kommuner er tallet to år og ni måneder.
Det kan fremover blive endnu flere, vurderer René Gotfredsen Nielsen:
- Kommunerne bliver mere og mere pressede på økonomien, og jeg er ret sikker på, at de kommuner, der har den her ordning, ikke vil ændre den tilbage igen. Det skulle heller ikke undre mig, hvis flere kommuner indfører en lavere børnehavealder.
/ritzau/
