Behovet for donorblod på sygehusene falder, og det mærker landets 215.000 bloddonorer.
De må sjældnere smøge ærmet op og lægge arm til det lille stik på et af de faste eller mobile tappesteder.
Hvor mange tidligere gav blod to, måske tre-fire gange om året, så kan de nu ofte nøjes med at møde til en enkelt årlig tapning.
- De seneste år har der været et faldende forbrug af donorblod, og det vil formentlig fortsætte.
- Alt efter blodtype kan donorerne regne med at blive indkaldt en til to gange om året, siger overlæge i blodbanken på Sønderborg Sygehus Svend Erik Hove Jacobsen til Ritzau.
Det danske forbrug af donorblod har traditionelt ligget højt i forhold til andre landes, og det er ikke alene dyrt, men indebærer også en risiko for patienterne.
Forskning viser, at blodtransfusioner kan påvirke immunsystemet, føre til flere indlæggelsesdage og højere dødelighed.
Det fik i 2014 Sundhedsstyrelsen til at anbefale sygehusene at skrue ned for forbruget, og det afspejles i nye tal fra de fem regioner.
Fra 2014 til 2015 er der sket en reduktion i antallet af transfusioner med godt 10 procent.
I Region Midtjylland er forbruget faldet med hele 17 procent, hvilket har fået regionen til at henvende sig til donorerne på sms og mail med en besked om, at de ikke skal forvente at blive indkaldt så ofte.
Ifølge overlæge Christian Erikstrup, Aarhus Universitetshospital i Skejby, er der dog fortsat behov for et stort korps af donorer.
For mens de almindelige blodtransfusioner bliver færre, så vokser behovet for plasma.
Plasma, som er en del af blodet, bruges blandt andet til fremstilling af medicin og til voldsomt blødende patienter, herunder trafik- og skudofre.
Det vil stille nye krav til donorerne. Mens en almindelig tapning kan klares på 10 minutter, så tager en plasmatapning op til 45 minutter.
Hos Bloddonorerne i Danmark vurderer generalsekretær Jesper Villumsen, at mange donorer er parate til at blive plasmadonorer. Også selv om det er mere krævende.
- På de tappesteder, hvor det på nuværende tidspunkt er muligt, er interessen stor. Især donorer, der er meget fysisk aktive, ser det som en fordel. De mister ikke, som ved en almindelig tapning, de røde blodlegemer og dermed går det ikke ud over deres iltoptagelse.
/ritzau/
