Jean-Claude Juncker var indtil sidste år den længst siddende premierminister i Den Europæiske Union. Nu håber den politiske veteran at gøre comeback som kommissionsformand. Fredag fik han en vigtig støtte i den tyske forbundskansler Angela Merkel.
Navn: Jean-Claude Juncker
Alder: 59 år, født 9. december 1954 i Redange-sur-Attert i Luxembourg
Uddannelse:
* 1979: Kandidatgrad i jura fra universitetet i Strasbourg
Politisk karriere:
* Siden 1974: Medlem af det kristeligt demokratiske Kristeligt Sociale Folkeparti CSV
* 1982-1984: Vicebeskæftigelsesminister
* Siden 1984: Medlem af Luxembourgs parlament for CSV
* 1984-1999: Beskæftigelsesminister
* 1989-2009: Finansminister
* 1992: Får sit politiske gennembrud under forhandlingerne om Maastricht-traktaten
* 1995-2013: Premierminister
* 2005-2013: Formand for eurogruppen med eurozonens finansministre. Fortsatte på posten også efter sin retræte som finansminister
* 7. marts 2014: Valgt som Det Europæiske Folkepartis (EPP) spidskandidat
* 27. maj 2014: Efter valget til EU-Parlamentet bakker socialdemokraterne og socialisterne i Europaparlamentet op om Juncker som ny formand for EU-Kommissionen, fordi EPP fik flest stemmer ved valget
Privat:
* Gift, taler både fransk, tysk og luxembourgsk, har været avisudgiver og blandt andet modtaget Karlsprisen for sit bidrag til Europa
Kilde: juncker.epp.eu, denstoredanske.dk, eurozone.europa.eu/eurogroup/previous-eurogroup-præsidents/, chd.lu
/ritzau/