Det var tilsyneladende Ringenes Herre-stjernen Orlando Bloom, der havde overtaget, da han i sidste uge kom op at toppes med den canadiske popsanger Justin Bieber på en restaurant på ferieøen Ibiza.
Øjenvidner så Bloom slå den 20-årige Bieber med en knytnæve i ansigtet, hvilket efterfølgende er blevet bekræftet af en video fra stedet. Desuden har danske Remee bekræftet episoden, da han var vidne til den på restauranten, som den dag var pakket med kendis-gæster.
LÆS OGSÅ: Justin Bieber slået ned af Orlando Bloom på spansk ferieø
Orlando Blooms fysiske manifestation af irritationen over popstjernen blev mødt af høj jubel, klap og pift af de øvrige restaurantgæster, hvorfor man kan hævde, at det var ham, der ‘vandt’ deres lille interne fejde.
Men så let giver Justin Bieber sig ikke. Sangstjernen, der i sin tid blev kendt på de sociale medier og er berømt for sin store indflydelse på Instagram, hvor han har over 18 millioner følgere.
Og det er netop billeddelings-siden Instagram, Justin nu har valgt til at udføre sin hævn over Orlando Blooms knytnæve.
LÆS OGSÅ: Remee overværede Bieber og Blooms kamp: DiCaprio reddede dagen
I nat lagde sangstjernen nemlig et billede op på sin profil af en grædende Orlando Bloom. Der fulgte ingen tekst med billedet, men mon ikke, sangstjernen regner med, at det taler for sig selv?
Billedet har allerede fået næsten en halv million Instagram-likes.
Se Biebers hævn-billede her:
Se videoen af Orlando Bloom, der slår Justin Bieber, her: