Advarsel: Ny virus på Facebook stjæler din adganskode

Jesper Larsen

466 uger siden

|

23/12/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En ny virus hærger netop nu Facebook, hvor du risikerer at få stjålet din adgangskode. 

Det er brugere i Sverige, der i første omgang har stiftet bekendtskab med virussen, der fungerer ved, at man modtager en besked over Facebooks Messenger samtidig med flere af ens venner.

Den er formuleret på godt svensk, og den lyder umiddelbart meget uskyldig. 

- haha minns du den här bilden (haha, husker du det her billede red.), står der i beskeden, der er efterfulgt af et link, som man opfordres til at trykke på, ifølge Expressen.

Men siden man bliver ledt hen til, når man har trykket på linket, kræver et log-in, og den er designet til at få brugeren til at afsløre sin adgangskode og password. 

Oven i det bliver der også sendt en besked ud i ens feed, hvor virussen forsøger at lokke dine venner til også at trykke på linket og afsløre deres email og adgangskode. 

Virussen er meget let at blive narret af, fordi den kommer fra en ven, og fordi indholdet tilsyneladende ser harmløst ud. 

Det er derfor meget vigtigt, at du ikke trykker på links, du ikke umiddelbart kan genkende, ligesom du skal være særdeles skeptisk og lukke vinduet, hvis du bliver bedt om at oplyse din email og adgangskode for at kunne åbne linket.

Der er indtil videre ikke nogle oplysninger om, hvorvidt virussen har bredt sig til andre lande.