47-årig kvinde sigtet for drab i Aarhus

admin

|

10/12/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 47-årig kvinde fremstilles torsdag ved Retten i Aarhus sigtet for drab på en mandlig bekendt, oplyser politiet. Drabet skete natten til torsdag i Aarhus.

Det var kvinden selv, der slog alarm klokken 01.36 natten til torsdag. Her anmeldte hun, at en mandlig bekendt lå livløs i en have på en adresse i det sydlige Aarhus. Manden var angiveligt såret af flere knivstik i hals og mave.

Manden blev kort efter erklæret død af ambulancelægen, og kvinden blev anholdt af politiet.

Politiet har natten igennem efterforsket sagen og har blandt andet foretaget vidneafhøringer og sporsøgning med hunde.

Kvinden fremstilles i grundlovsforhør senere på formiddagen, og politiet har ikke for nuværende flere oplysninger om sagen.

/ritzau/