Supermodels billede vækker vrede: ”Det irriterer mig grænseløst”

Lukas Jepsen

182 uger siden

|

23/03/2021
Navne
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Supermodellen Emily Ratajkowski delte for nyligt et billede af sig selv med sine millioner af fans. En ting var særligt bemærkelsesværdigt på billedet, og det har nu vakt vrede.

Dagens topnyheder

”Det er ikke, fordi jeg har lyst til at være Grinchen, men jeg bliver nødt til at sige det her, for det irriterer mig grænseløst,”

Sådan lyder starten på et Instagramopslag, fra den australske skuespiller Claire Holt, der har delt sine tanker om Emily Ratajkowskis billede med sine godt 6,3 millioner følgere – det skriver B.T.

 

Hele balladen kommer af, at supermodellen har delt af billede af sig selv, som tilsyneladende ligner mange andre billeder der kan findes på supermodellers Instagramprofiler.

Det særlige er, at supermodellen, for bare 11 dage siden da billedet blev taget, havde født. Der er derfor tale om en bemærkelsesværdig flad mave hos den unge supermodel, og det har fået Claire Holt op i det røde felt.

”Hvis du deler et billede af en komplet flad mave ti dage efter, du har født en baby, og du så kalder det for kropspositivisme, så er det for mig det samme som at dele et billede af dine millioner af dollars på din bankkonto og kalde det for succes-positivisme,” – skriver skuespilleren, der ligeledes har delt et billede af sig selv, 14 dage efter fødslen af hendes søn.

 

Foto: Instagram

”Det kan godt være, at den er ægte, men den får folk til at få det dårligt med sig selv. Og den er ikke normal. Du er usædvanlig og heldig, hvilket mange andre ikke er, så måske du ikke behøver at vise den del frem på sociale medier?” – skriver hun i opslaget rettet mod Emily Ratajkowski og afslutter med en opfordring til hele Instagram.

 

”Kan vi ikke bare bruge Instagram til at få folk til at føle sig inkluderet og ikke til at få det dårligt med sig selv?”