Den royale apanage offentliggjort: Hun får ikke en øre

Skrevet af Nicolai Haugsted

01/05/2024
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
Foto: Splashnews.com/Splash/Ritzau Scanpix
Mens de andre tjener godt på det blå blod, får hun ikke en krone.

Dagens topnyheder

Ikke alle royale får det hele kongerige - og åbenbart heller ikke apanagen.

Det svenske kongehus har for nyligt løftet sløret for, hvordan apanage bliver tildelt inden for kongefamilien. I den årlige rapport, som blev offentliggjort mandag, afsløres det, at ikke alle medlemmer af kongefamilien er lige heldige, når det kommer til finansiel støtte fra staten.

Mens kongeparret Carl Gustav og Silvia modtager det største beløb på otte millioner svenske kroner, og kronprinsesse Victoria samt hendes mand, prins Daniel, tager imod 4,7 millioner kroner, modtager prins Carl Philip og hans kone, Sofia, lige over en million kroner.

Derimod står prinsesse Madeleine uden økonomisk bidrag fra den svenske stat.

Det skriver Avisen.dk.

Prinsesse Madeleine, den yngste datter af kong Carl Gustav og dronning Silvia, udfører ikke officielle pligter for kongehuset, hvilket er den primære årsag til hendes manglende apanage.

Den 41-årige prinsesse har boet i USA med sin mand Christopher O’Neill og deres tre børn i de sidste seks år, men med nylige nyheder om, at familien har solgt deres hus i Miami og planlægger en tilbageflytning til Sverige, opstår spørgsmålet om, hvorvidt dette kunne føre til en ændring i hendes finansielle situation.

Ifølge den svenske avis Expressen beløber den samlede apanage, der er tildelt kongefamilien, sig til 14 millioner svenske kroner årligt. Disse penge er beregnet til at dække udgifter af "ikke-officiel karakter" for de kongelige.

Beslutningen om ikke at tildele apanage til prinsesse Madeleine blev truffet af hendes far i 2022, og siden da har prinsessen måttet justere til en tilværelse uden den økonomiske støtte, som hendes søskende nyder godt af.