Janni Ree deler nyt opsigtsvækkende opslag: Rammer når man mindst venter det

Emil Martesen

9 uger siden

|

16/09/2024
Indland
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Janni Ree deler et nyt opsigtsvækkende opslag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er løbet meget vand i åen for Janni Ree den seneste tid.

Det er ikke længe siden, at Janni Ree bekræftede, at der var en ny mand i hendes liv efter den igangværende skilsmisse med rigmanden Karsten Ree.

Det er mere præcist 49-årige Jeppe Stokholm, der til dagligt bor i Schweiz, hvor Janni nu tilbringer en del tid.

Parret har begge sat ord på, at de er meget forelskede. De mødte hinanden gennem Jannis veninde, da Janni havde brug for juridisk rådgivning i forbindelse med skilsmissen fra Karsten Ree.

Her var Jeppe oplagt, da han er ekspert i jura og Skat – og samtidig ikke er bosat i Danmark, så skilsmissen ikke kom ud i medierne allerede dengang.

Forsidefruen har fortalt, at hun den 9. juni bad Karsten om skilsmisse i et brev, hvor hun bad ham ‘sætte hende fri’.

Særlig kemi fra dag ét

Allerede fra start havde Janni og Jeppe en helt særlig kemi, de har begge beskrevet, at de bare ‘klikkede’ med det samme. Det endte med, at Janni tog en tur til Schweiz for at besøge Jeppe, og nu er de altså et par.

På Instagram har Janni nu for første gang delt et billede i sit feed af Jeppe, tidligere har hun udelukkende delt billeder af ham i sin story. På billeder ser man det forelskede par i matchende tøj, hvor Janni sidder på en bænk og Jeppe sidder bag hende og ser forelsket på Forsidefruen, som han nu kan kalde for sin kæreste.

Til billedet har Janni skrevet:

“Engang imellem tager livet en drejning, og når man mindst venter det, rammer amors pile. Tak for dig @Jeppestokholmzürich,” skriver hun i opslaget, hvor hun også har tagget Ekstra Bladet, som tilsyneladende står bag de nye billeder af parret.

Du kan se hele opslaget herunder: