DMI melder ud: Stort vejrskifte på vej

Emil Martesen

44 uger siden

|

19/02/2024
Indland
Foto: Shutterstock
DMI løfter sløret for et stort vejrskifte.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Danskerne slår mandag øjnene op til en ny uge, og der bliver ikke meget at skrive hjem om, når snakken falder på vejret.

Det kommer i kølvandet på en søndag, der for alvor stod i regnens tegn.

Søndag blev nemlig en våd omgang mange steder, særligt i den sydlige og østlige del af landet, hvor der typisk faldt 15-25 mm regn, lokalt op mellem 25 og lidt over 30 mm.

I mange af de danske vandløb var der i forvejen meget vand, så det våde søndagsdøgn har lokalt forværret oversvømmelserne. Disse lokale oversvømmelser ventes at fortsætter i dag, selvom regnen er stilnet af i det meste af landet, fordi vandløbene fortsat "responderer" på søndagens regnvejr.

Det skriver DMI.

Og her tidligt mandag morgen ligger et regnvejr dog fortsat omkring Bornholm, regnvejret rykker sig langsomt østover og slipper derfor først Bornholm ud på formiddagen.  

Vest for regnvejret, venter der ikke en decideret solstrålehistorie, fordi der er generelt en del skyer over landet og stedvis tåge eller lidt regn i luften. Denne vejrtype ventes at fortsætte dagen ud de fleste steder, stedvis kan der komme perioder med lidt sol.

Og når mandagen lakker mod enden og tirsdagen står for døren, så får piben en anden lyd.

Først på tirsdagen bevæger en højtryksryg nemlig indover Danmark vestfra, men om eftermiddagen og aftenen bevæger en svag varmfront sig indover landet.

Det giver tørre dage med lidt eller nogen sol og temperaturer op mellem 5 og 10 grader, og svag til frisk vind fra omkring vest. Om aftenen og natten skyet med regn af og til, sidst på natten nogen opklaring i Jylland.

Men det stopper ikke her.

Onsdagens vejr bliver en tro kopi af tirsdagens.