DMI melder ud: Nu kommer der varme

Henrik Rothenbücher

197 uger siden

|

11/02/2021
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
DMI melder ud, at der er plusgrader på vej. Det vil være første gang i knap to uger, at termometeret ikke siger minus.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der var sol over store dele af Danmark i går, og selvom der fortsat var minusgrader rundt omkring i landet, så begyndte noget af sneen alligevel at smelte. Der bør dog ikke gå mange dage, før alt sneen er væk.

DMI melder nemlig ud, at der er varmegrader på vej, og det vil altså være første gang i knap to uger, at termometeret vil stå på plus i stedet for minus. Inden vi kommer dertil, skal vi dog lige overstå en massiv omgang kulde.

Vejrinstituttet melder nemlig ud, at der i aften og i nat vil blive ned til -15 grader, så det er med at have en varm dyne klar.

Her bliver det varmere

Fredag vil blive tør og solrig, og temperaturen forventes at ligge mellem 0 og -4 grader. Der vil komme lidt jævn til svag vind, og temperaturen om natten vil falde til mellem -5 og -12 grader. I Jylland kan den komme ned til -15 grader.

Lørdag sker det så. Her får vi de første varmegrader i flere uger. DMI skriver, at vejret bliver tørt og solrigt, og at temperaturen vil ligge mellem -1 og 3 graders varme. Mildest vil det blive i Nordjylland.

Om natten vil det dog fortsat være koldt, da vi får ned til -12 grader og lokalt kan det blive koldere.

Søndag fortsætter vi med at have varmegrader i luften, da der igen ventes plusgrader på 3-4 stykker. Derudover vil der i løbet af natten være mellem -5 og 1 grad, så også her bliver det varmere.

Mandag og tirsdag ventes der op til 5 graders varme, så det begynder snart at lakke mod enden for de store mængder sne, der har ligget i landet den seneste tid.