Ville købe hund over Facebook: Blev dræbt for øjnene af sine børn og forlovede

Nils Würtzenfeld

392 uger siden

|

13/06/2017
Viralt
Frigivet politibillede
Frigivet politibillede
En amerikansk mand fra Florida er blevet dræbt for øjnene af sin familie i sidste uge, efter at han havde aftalt at mødes med en person, som skulle sælge dem en hund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da Scott Bowman fra Jacksonville i Florida så en annonce på Facebook om en hund, som manglede en nyt hjem, valgte han og hans forlovede at besvare henvendelsen. 

Annoncen skulle vise sig at blive den 39-årige mands død. Det skriver Actionnewsjax.com.

I annoncen tilbød en mand at give en herreløs hund væk, som han for nylig havde fundet på gaden. Det reagerede Scott Bowman og hans forlovede Chelsea Bowman på, og de tilbød at køre forbi manden for at hente hunden.

Manden insisterede dog på at komme forbi deres hjem i Jacksonville, hvilket han gjorde sidste onsdag. Men den beslutning skulle vise sig at blive skæbnesvanger.

Scott Bowman inviterede manden indenfor til noget at drikke, men efterfølgende valgte manden at smide skoene og nægtede at forlade huset.

Det førte til håndgemæng mellem Scott Bowman og den fremmede mand, der pludselig trak en pistol og truede familiefaderen til to.

Det fik Scott Bowman til at tage flugten, men den fremmede mand trykkede på aftrækkeren og skød den 39-årige mand for øjnene af hans to børn på otte og fire.

De to børn begyndte straks at skrige og løb efterføglende efter hjælp hos naboen.

- De var skrækslagen, og de blev bare ved med at råbe: Min far, der er blod over det hele, har naboen Julie Wood siden fortalt.

Politiet blev efterfølgende alarmeret, men det er endnu ikke lykkes at anholde drabsmanden, hvilket den sønderknuste forlovede ikke kan forstå.

- Jeg har mistet alt. Og nu vil jeg vide, hvorfor denne mand endnu ikke er bag tremmer. Hvorfor går han stadig rundt ude på gaden? Han er en moderisk galning. Det var et brutalt, koldblodigt mord begået foran mine børn og mig selv, fortæller Chelsea Bowman.

Det forlød ellers i første omgang, at drabsmanden var blevet anholdt af politiet umiddelbart efter mordet, men den anholdte blev senere løsladt. Samtidig har politiet heller ikke forklaret sig i sagen.

Læs også: 10-årig pige fundet død i grønt område nær sit hjem - nu er uventet person mistænkt i sagen