Hvad ville du give dig til, hvis du vidste, at du kun havde et begrænset antal dage tilbage at leve i?
Et scenarie som mange muligvis har opstillet for sig selv, men for Nardya Miller er det frygtelige tankeeksperiment virkelighed. Det skriver Mirror.
Den 25-årige make-up artist fra Bribane i Australien har nemlig fået at vide, at hun kun har en uge tilbage at leve i.
Siden fødslen har Nardya Miller lidt af cystisk fibrose – en sygdom der hurtigt tegnede til at blive en evig kamp for livet.
Cystisk fibrose er en genetisk sygdom, der blandt andet ødelægger lungerne. Derfor besluttede Nardya Miller i 2014 at gennemgå en omfattende dobbelt-lungetransplantation.
- Hun havde fået nok af ikke at kunne trække vejret ordenligt, og nok af at kæmpe en evig kamp, forklarer Nardya Millers kusine, Tachae Douglas-Miller.
Derfor valgte Nardya Miller den både store og risikable operation, men ulykkeligvis har hendes krop efterfølgende afvist de nye lunger.
Foto: Nardya Miller/Instagram
Det betyder, at Nardya Miller i princippet har fået en dødsdom, og sidste onsdag fik hun da også den hjerteskærende sandhed at vide af sine læger:
- Du har kun en uge tilbage at leve i.
Den 25-årige australier har efterfølgende modtaget intensiv behandling og er blandt andet afhængig af en oxygen-maske døgnet rundt.
Nardya Millers kusine, Tachae Douglas-Miller fortæller, hvordan Nardya hele sit liv har kæmpet en næsten umulig kamp mod den svære sygdom
Foto: Nardya Miller/Instagram
- Hele hendes liv har Nardya været inde og ude af hospitaler, gået glip af fødselsdage, juleaftener og livsvigtige begivenheder, lyder det fra kusinen, der nu har starten en GoFundMe-konto til at hjælpe med at opfylde Nardyas sidste ønske:
At hendes forlovede ikke bliver efterladt i stor gæld.
For de mange operationer har nemlig kostet parret dyrt, og nu står kæresten tilbage med en gæld, som Nardya Miller håber kan blive mindsket.
Derfor er der blevet oprettet en konto på donationssiden GoFundMe.
Midt i tragedien har Nardya Miller dog haft overskud nok til at skrive et rørende opslag på sin Instagram-side, hvor hun har to opfordringer til andre.
Hun forklarer, hvordan hun aldrig har givet op, og hvordan andre heller ikke bør gøre det.
- Vær sød – jeg beder jer om at lever jeg liv fuldt ud, skriver hun og har samtidig en anden vigtig opfordring.
Det er hendes forlovede Liam Fitzgerald, der fortæller, hvordan Nardya Miller har en bøn til, at alle får kendskab til, hvor vigtig organdonation er.
- Den eneste måde, hvorpå (syge) mennesker nogensinde vil få en chance til her i livet er via organdonation, lyder det fra Liam Fitzgerald, der hermed har videresendt sin døende kærestes sidste budskab.
En anden ung kvinde fik overbragt en hård besked, da hun var gravid for fjerde gang og tog til scanning. Her fik lægerne øje på en skelsættende detalje på ultralydsbilledet.