Så bliver det ikke bedre: Hund tog til Halloween-fest som gulvmoppe

Nils Würtzenfeld

368 uger siden

|

30/10/2017
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
En kvinde valgte at klæde sin hund ud som gulvmoppe i anledning af Halloween.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag er det Allehelgensaften – en højtid som flere og flere danskere fejrer udklædte efter amerikansk forbillede.

I USA er Halloween nemlig ensbetydende med uhyggelige og kreative udklædninger, og i byen Covington i staten Kentucky havde en kvinde i den grad lagt vægt på sidstnævnte, da hun søndag troppede op til en Halloween-parade for kæledyr. Det skriver Huffingtonpost.com.

Med sig havde kvinden nemlig medbragt en gulvspand og en moppe, men ved nærmere eftersyn var der i virkeligheden tale om kvindes ungarske hyrdehund, Keki.

Den sorte og særdeles behårede hund var i dagens anledning hoppet ned i gulvspanden, hvor den til forveksling lignede en gulvmoppe.

Fra sin plads i spanden høstede Keki masser opmærksomhed og grin fra de mange fremmødte, der havde travlt med at hylde både Keki og ejeren for deres opfindsomme påfund.

Den vellignende udklædning fik da også adskillige personer til at tage billeder af hunde-moppen, som efterfølgende er havnet på internettet.

Her er hunden hurtigt blevet et viralt hit, da masser mennesker har haft travlt med at roser udklædningen.

Siden har en bekendt til både hund og ejere fortalt til Huffington Post, at hunden elskede de uanede mængder opmærksomhed og de mange kæl og klap, som udklædningen førte med sig.

Så har du en behåret hund, som du tirsdag ønsker at inddrage i Halloween-festlighederne, så har du nu et udklædningsforslag, der nok skal hitte.

Med mindre du selvfølgelig har en stor hund. Det kræver i hvert fald en ordentlig spand.

Læs også: Familie havde ingen anelse om, hvad deres hund havde gjort - så læste de sedlen i halsbåndet