Nyt studie slår fast: Så længe skal der gå, før du kan prutte foran din nye partner

Nils Würtzenfeld

367 uger siden

|

11/12/2017
De fleste nyforelskede par holder prutter inde, til de er helt gasblå i hovederne. Men hvornår er det i grunden okay at slappe af i tarmsystemet og slippe en vind foran dit livs nye kærlighed?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I alle nye forhold findes der en uskreven tidslinje for, hvornår man bør krydse en række afgørende milepæle, som eksisterer i alle parforhold.

For hvornår kysser man første gang? Hvornår siger man; jeg elsker dig? Og hvornår kan man tillade sig at foreslå at have en tandbørste stående hos sin nye flamme?

Et af de allermest ømtålelige spørgsmål er dog klassikeren; hvornår kan man tillade sig at prutte foran sin nye partner? Et spørgsmål der i evigheder har givet luft i maven og forstoppelse hos adskillige nyforelskede par, der finder det pinligt at slippe en vind i selskab med en ny kæreste.

Nu har et større, amerikansk studie imidlertid kigget nærmere på, hvornår man ifølge en række adspurgte bør kaste sig ud i en række af parholdets afgørende vendepunkter – deriblandt den frygtede første prut.

Resultatet er fundet ved at sammensætte en lang række undersøgelser fortaget på både datingwebsites og gennem tv-show, og det viser blandt andet, at en ud af fire personer finder det oplagt at kysse på første date, hvorimod størstedelen af de adspurgte mener, at man bør vente en måned med at sætte læberne sammen.

Læs også: 8 ulækre tegn på, at du har sluppet alle hæmninger i dit forhold

Tilsvarende mener størstedelen af de adspurgte amerikanere, at man bør vente tre måneder, før man går i seng med en nye partner. Måske er det ikke overraskende, at de mandlige adspurgte i øvrigt var mere tilbøjelige til at kaste sig hurtigere ud i en hyrdetime med en ny date, end kvinderne var.

Samtidig slog gennemsnittet fast, at det bør tage omkring syv måneder, før man kan foreslå, at ens tandbørste flytter ind hos sin nye date – men kun tre måneder, før det er okay at sige ’jeg elsker dig’. Igen er mænd mere tilbøjelig til at sige de tre magiske ord tidligere, end kvinder er.

Og nu til elefanten i rummet – de forbudte prutter. Her viste svaret sig nemlig at afhænge meget af alderen på de adspurgte. De unge adspurgte under 24 år pegede nemlig på, at den magiske prutte-grænser ligger efter tre måneder af et nyt forhold.

Til gengæld venter man åbenbart med at parforholds-fise, hvis man er ældre, da gennemsnittet af de adspurgte over 24 år pegede på, at man bør vente til der er gået hele seks måneder, før man kan rive en stinker af sig.

Og nu til de endnu større spørgsmål – for selvom det kan virke tillokkende at flytte ind sammen med sin nye udkårende, så er det kun en lille procentdel af de adspurgte, der synes, at man bør flytte ind sammen efter kun et halvt år.

Samtidig er det kun 13 procent, der er villig til at kaste sig ud i et frieri indenfor de første seks måneder – resten venter. Det er i øvrigt den samme procentdel, der også giver grønt lyst til at få et fælles kæledyr efter et halvt års forelskelse.

Læs også: 8 tegn på at du er rigtig forelsket - og ikke bare liderlig