Oreos har lanceret en ny småkage – eller kiks – som både farver tungen pink og har konsekvenser, når de kommer ud i kummen.
De sætter nemlig også et farverigt aftryk på folks afføring.
Ifølge Dr. Ian Lustbader, som er gastroenterolog og professor på New York University’s medicinske center skyldes det, at den farve, som bliver brugt i kagerne, ikke bliver nedbrudt i tarmsystemet. Ifølge lægen skal man dog spise mere end bare et par af kiksene, før effekten slår til.
Oreo Peep limited edition indeholder en stærk pink farve, som hedder FD&C Red number 3.
Ifølge virksomheden bag er brugen af ingrediensen i overensstemmelse med reglerne sat den amerikanske fødevarestyrelse.
- Bestemte fødevarer kan midlertidigt farve tungen og indersiden af munden. Det er almindeligt ved stærktfarvede produkter såsom ispinde, gelé og drikke såvel som bestemte frugter og grøntsager inklusive rødbeder og tranebær. Denne type fødevarer kan også midlertidigt farve afføring, siger en talsmand for Oreo.