Nordjyder forargede over juletræ på torvet: 'De må have været spritstive'

Marie Vang

369 uger siden

|

20/11/2017
Viralt
Foto: Stefan Nielsen
Foto: Stefan Nielsen
Årets juletræ i Aars vækker i dag stor opsigt - ikke kun i byen, men også på de sociale medier, hvor et billede af træet er gået viralt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På Facebook diskuteres træet heftigt. Nogle brokker sig over træet, mens andre blot morer sig over træets sjove skikkelse.

Én skriver, at de må have været stive, da de valgte træet og en anden kalder træet for et decideret juletræs-skræmsel.

Langt de fleste borgere i Aars begriber dog ikke, hvorfor byens Handelsstandsforening har valgt så grimt et træ.

Stefan Nielsen fra Aars, der var den første til at dele et billede af træet i en Facebookgruppe for beboerne i Aars, fortæller til Dagens.dk, at juletræet er alt for komisk og derfor ikke passer ind i byens ellers flotte udsmykning:

- Jeg har altid boet i Aars, og den har været kendt for at være en rigtig flot og hyggeligt pyntet juleby. Handelstandsforeningen i Aars som står for udsmykning til jul, har altid brugt vores flotte udsmykning til reklamer og lign for at få folk til byen og julehandle. Men med dette træ syntes jeg det blev for komisk, fortæller Stefan Nielsen til Dagens.dk.

Stefan Nielsen pointerer dog, at han ikke har delt billedet af det vanskabte juletræ i en ond mening, men blot fordi ‘han bare ikke kunne lade være’.

Line Tange Jakobsen har videredelt Stefan Nielsens billede, hvilket har medført, at det stakkels grimme juletræ nu er gået viralt:

Formanden for Handelsstandsforeningen, Mogens Kristensen, har på massiv opfordring valgt at bytte træet ud. Senest onsdag vil beboerne i Aars få et nyt og forhåbentlig pænere træ at kigge på, så juleudsmykningen i byen også i år, kan trække folk ud at julehandle:

- Det her er vores ansvar, og vi er kede af, at byens borgere har fået så grimt et juletræ. Vi nåede at hænge kugler og lyskæder op på træet, og det kan tage lidt tid at få dem fjernet igen, men jeg lover, at træet bliver taget ned i morgen (tirsdag, red.) eller senest onsdag, fortæller Mogens Kristensen til BT.

Juletræet er nøje udvalgt af tre mænd med over 30 års erfaring i juletræs-udvælgning til byens torv. I år valgte de dog helt forkert og det får de sikkert at høre for længe.

De får dog alle en chance til, da det er bestemt, at de samme tre mænd, skal finde byens nye juletræ - og forhåbentlig går det meget bedre denne gang.

Læs også: Skal du købe julegaver på Black Friday? Så skal du passe på denne fælde