Natalie pakkede en cheeseburger ud til sin 2-årige søn - så opdagede hun den livsfarlige detalje

Nils Würtzenfeld

398 uger siden

|

04/05/2017
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et forældrepar blev forfærdede, da de pludselig fandt noget skræmmende i deres søns McDonald’s-burger.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad der skulle have været et nemt og hurtigt McDonald’s-måltid, endte som en rystende oplevelse for en britisk familie.

Mandag var Mark Wood kørt på McDonald’s i byen Falmouth i Cornwall i det sydlige England, hvor han købte mad til sig selv, sin hustru samt parrets to børn. Det skriver britiske Metro.

Da han kom hjem med poserne med fastfood, begyndte hans partner, Natalie Wood, at pakke maden ud, hvorefter hun serverede en cheeseburger for deres toårige søn, Myles.

Privatfoto

Men lige før drengen skulle til at tage en bid af den karakteristiske burger, spottede Natalie Wood noget, der straks fik hende til tage maden ud af hænderne på sin søn.

For i toppen af bollen sad en metalskrue, som kunne have været livsfarlig, hvis den lille dreng havde slugt den.

Privatfoto

- Natalie åbnede den for Myles, men nogen gange åbner han det (maden, red.) selv, forklarer 34-årige Mark Wood med tanker på, hvad der ville have været sket, hvis Myles selv havde pakket sin burger ud, uden moderen havde overværet det.

Forfærdet greb Natalie Wood med det samme telefonen.

- Jeg ringede straks til dem (restauranten, red.), og de sagde, at de ville give os et gratis måltid, men vi var alle frastødte af maden. Min syvårige dreng sagde, at han aldrig ville spise der igen, lyder det fra en chokeret Natalie Wood.

Privatfoto

- Min hustru lever selv af at lave mad, og var sådan noget sket for os, så ville vores forretning være slut, lyder det fra Mark Wood.

Læs også: Familie spiste 100 procent økologisk i to uger - resultatet var en øjenåbner