Mor ville bare gøre sin 3-årige søn glad: Fotos viser det frygtelige resultat

Nils Würtzenfeld

401 uger siden

|

11/04/2017
En mor deler nu sin triste og uhyggelige historie som en advarsel til andre kvinder.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

På trods af et dårligt parforhold vælger flere mange forældrepar alligevel at blive sammen af hensyn til deres fælles børn.

Men det kan være en stor fejl.

Det ved argentinske Paola Lola Mascambruni alt om. Hun advarer i et opslag på Facebook andre mødre om at blive i et katastrofalt forhold for deres børns skyld.

35-årige Paola Lola Mascambruni har mærket på egen krop, hvor galt det kan gå. I flere år var den sydamerikanske kvinde fra Buenos Aires nemlig i et voldeligt forhold med den jævnaldrene Rodrigo Eduardo Picolini.

I starten var forholdet rosenrødt, men efter seks måneder begyndte Rodrigo Eduardo Picolini at blive voldelig - noget der kun fortsatte, som deres forhold skred frem.

Foto: Paola Lola Mascambruni/Facebook

Foto: Paola Lola Mascambruni/Facebook

Flere gange overvejede Paola Lola Mascambruni at forlade sin voldelige partner, og da hun efter en årrække blev gravid, tog hun endelig beslutningen om at gå sine egne veje.

Efter sønnen Valentinas fødsel gjorde hun alvor af sine trusler og forlod sin voldelige mand. Men efter et stykke tid fik hun dårlig samvittighed, da hun syntes, at hendes søn fortjente at vokse op med sin far.

Derfor fandt parret sammen igen, men efter et stykke tid fortsatte volden som før.

Og det eskalerede voldsomt, da Rodrigo Eduardo Picolini også begyndte at slå lille Valentina på bare to år.

Foto: Paola Lola Mascambruni/Facebook

Det fik igen Paola Lola Mascambruni til at forlade sin mand.

Men for en måned siden begik den 35-årige kvinde så den fejl, som mange kvinder før hende har begået: Hun gik atter tilbage til sin eksmand for deres barns skyld.

’En sidste chance’, som hun kaldte det.

Hun skulle dog hurtigt komme til at fortryde beslutningen, for den nådesløse Rodrigo Eduardo Picolini havde på ingen måde ændret adfærd. Tværtimod.

Det håbefulde forsøg på en sød genforening og et sidste forsøg på at redde forholdet endte med, at Rodrigo Eduardo Picolini holdt sin partner fanget og torturerede hende i mere end to timer.

Foto: Paola Lola Mascambruni/Facebook

Foto: Paola Lola Mascambruni/Facebook

- Han låste alle døre, flåede tøjet af mig, tog fat om mine skuldre og skubbede mig igennem et vindue, forklarer Paola Lola Mascambruni, der gennemgik to forfærdelige timer.

- Han slog og sparkede mig over det hele og forsøgte at hænge mig. Jeg tryglede ham om at stoppe ved at sige: ’Rodrigo, du slår mig ihjel!’ Men han svarede bare: ’Selvfølgelig slår jeg dig ihjel!’ Jeg har aldrig været så skræmt! Skriver Paola Lola Mascambruni i sit opslag.

Det frygtelige overfald resulterede i skader og blå mærker over hele kroppen på Paola Lola Mascambruni - deriblandt kraniebrud og en brækket næse.

Efter to timer i helvede lykkedes det dog for den 35-årige mor at stikke af. Hun kravlede i smug ud af huset og over et hegn ind til naboerne, hvor hun tryglede dem om at hjælpe hende.

Samtidig flygtede Rodrigo Eduardo Picolini fra stedet og er endnu ikke blevet fundet af politiet, der dog har sat en stor eftersøgning i gang for at finde den voldelige mand, så han kan blive draget til ansvar for sine handlinger.

Foto: Paola Lola Mascambruni/Facebook

Siden har Paola Lola Mascambruni skrevet det opsigtsvækkende opslag på Facebook, hvori hun også har delt voldsomme billeder af sig selv efter det frygtelig overfald. Det sidste overfald.

Den stakkels kvinde skriver, at hun nu endelig har indset, at man langt fra altid skal forsøge at blive sammen for barnets skyld.

Hun bor nu sammen med sin familie, der tager sig af hende og lille Valentina, som har haft en alt for hård start på livet.

Imens opfordrer hun andre kvinder i samme situation til hurtigst muligt at komme ud af deres voldelige forhold.