Mor om syg søn: Min dreng blev ikke helbredt af cannabis - men det reddede hans liv

Nils Würtzenfeld

403 uger siden

|

29/03/2017
Viralt
Privatfoto
Privatfoto
En omdiskuteret historie tager nu en drejning, efter moderen til en tidligere kræftsyg dreng står frem og forklarer, at cannabis reddede hendes søn - bare ikke fra kræft.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For nogen dage siden kunne en række af Englands største aviser skriver om den britiske dreng Deryn Blackwell, der som 10-årig blev diagnosticeret med leukæmi og senere med den yderst sjældne Langerhans cell sarcoma-sygdom.

Også Dagens.dk viderebragte mandag historien om den syge dreng, som i flere år kæmpede mod de to kræftsygdomme på samme tid.

En kamp der var så umulig, at Deryn Blackwells mor, Callie Blackwell på et tidspunkt valgte at behandle sin søn med medicinsk cannabis, selvom dette er ulovligt i England.

Siden blev sønnen erklæret rask, men nu slår moderen fast, at cannabisbehandlingen ikke helbredte hendes søn for kræft. Til gengæld er hun overbevist om, at den genopbyggede hans ødelagte immunforsvar og dermed reddede hans liv.

I december 2013, efter tre år med sygdommen, var Deryn Blackwells tilstand så kritisk, at familien flyttede fra hospitalet til hospice. Her gik de i gang med at planlægge Deryn Blackwells begravelse, da lægerne kunne fortælle, at han kun havde to uger tilbage at leve i.

Det var også på hospice, at Callie Blackwell valgte at optimere sin søns indtag af medicinsk cannabis. I stedet for at indånde den flydende mikstur i form af dampe, dryppede moderen cannabisdråber direkte under sin søns tunge for at lindre hans smerter.

Privatfoto

Privatfoto

Ikke længe efter Callie Blackwell i hemmelighed påbegyndte den smertelindrende behandling, indtraf dog et mirakel.

En række læger kunne nemlig konstatere, at drengens tilstand pludselig var så meget i bedring, at han ikke længere lå for døden. Efterfølgende blev Deryn Blackwell kun mere og mere rask, og i dag lever den nu 17-årige dreng et helt almindeligt liv.

I de mange artikler om det mirakuløse forløb lå det mellem linjerne, at Deryn Blackwell var sikker på, at den medicinske cannabis havde kurreret hendes søns kræftforløb, men siden har moderen været ude med en vigtig præcision. Det skriver Metro.

- Jeg har set mange artikler online, hvor de fleste skriver, at jeg påstår, at cannabis kurrerede min søns kræft. Dette er ikke korrekt, lyder det fra Deryn Blackwell i en Facebookopdatering.

- Deryn havde ikke kræft på dette tidspunkt. Han havde været i bedring fra kræften i nogen år, men var døende, fordi hans fjerde og sidste transplantation havde fejlet. Han havde fået tre infektioner og havde ikke et immunsystem, der kunne bekæmpe dem, lyder det fra moderen, der troede, at denne vigtige detalje ellers var blevet klargjort i hendes første fortælling af forløbet.

Callie Blackwell understreger, at hun ikke påstår, at cannabis kan kurere kræft, men forklarer til gengæld, at det er hendes klare opfattelse, at den medicinske cannabis alligevel var afgørende for, at hendes søn i dag er i live.

- Deryn ventede på at dø af de tre infektioner, da jeg gav ham cannabis, og fem dage senere begyndte hans knoglemarv pludselig at virke. Han havde ikke fået andre former for medicin udover palliativ medicin (som kun lindrer smerter og ikke behandler, red.), og jeg spurgte endda lægerne, om nogen af de stoffer kunne havde hjulpet ham, og jeg fik et klart nej, fortæller Callie Blackwell.

Privatfoto

Foto: Callie Blackwell/Facebook

Hun fortæller, at lægerne kalder hendes dreng for et mirakel, men selv ved hun, at miraklet sandsynligvis skyldes cannabis.

- Jeg kurrede ham ikke for kræft med cannabis, men det lod til at have reddet hans liv, da det havde en stor effekt på hans knoglemarv, understreger Callie Blackwell, der samtidig mener, at man bør se nærmere på den helbredende effekt, som medicinsk cannabis kan have.

- Det hjalp ham med at sove, det højnede hans neutrofiltal, det stoppede hans angst og befriede ham for smerter. Lige gyldigt om det også kick-startede hans rygmarv - hvilket jeg tror, det gjorde - så er der, ud fra hvad jeg har set, brugt for at stille spørgsmål.

- Cannabis kan anvendes til behandling af så mange bivirkninger efter kemoterapi og lindre så meget lidelse. Vi har brug for at diskutere dette emne nu, lyder det fra den taknemmelige mor.