Det tog få sekunder; ulykken, der ødelagde Ashley Grimm og familiens liv. Den 2. juni oplevede den 31-årige mor det værst tænkelige, da hun kørte familiens minibus rundt i et sving i bjergene.
Kort forinden havde hun holdt ind ved en tankstation og omhyggeligt tjekket, at samtlige af hendes fem børns sikkerhedsseler sad, som de skulle.
Familien fra Emmet i den amerikanske stat Idaho var på tur, og Ashley havde gjort sig til vane at tjekke børnenes sikkerhedsbælter jævnligt, fordi især hendes yngste søn yndede at lege “superhelt”, der kunne slippe ud af sin sikkerhedssele.
Som lyn fra en klar himmel dukkede en kæmpe sten op midt på vejen, som var faldet ned fra klippevæggen på bilens ene side, og moderen, der sad bag rattet, blev nødt til at tænke hurtigt:
- Jeg havde tre valg: 1) Forsøge at skræve over stenen med det ene hjul, 2) undvige den ved at køre over i den anden vognbane, selvom den var i et fuldt optrukket, skarpt sving med en flod på sin side, eller 3) at køre direkte ind i stenen. Jeg valgte at køre ind i stenen. Jeg valgte forkert, skriver den ulykkelige mor, der dermed sendte bilen direkte ind i siden af klippen med en brækket kardanaksel.
Ashley vidste ikke, at drengen igen var “sluppet ud” af sin sele i et forsøg på at skifte plads med sin otteårige bror midt under køreturen. Bilen rullede rundt efter sammenstødet med stenen, og hendes yngste søn på kun fire år døde på stedet.
Nu, cirka halvanden måned efter ulykken, beskriver moderen sin oplevelse på sin facebookvæg. Hun er knust, men også såret over de kommentarer, hun har kunnet læse fra fremmede, der kommenterer hændelsen på de sociale medier.
- Jeg havde blod allevegne. Jeg kæmpede og kæmpede, men besvimede. Da jeg vågnede, forsøgte jeg at spænde min lille skat fri fra sit sæde (hun vendte med hovedet ned) og forsøgte dernæst at få hvert barn (fem af mine børn var med mig den dag) ud af bilen. Da jeg kom hen til Titus (den 4-årige søn red.), forsøgte jeg af alle kræfter at få den tunge bus væk fra hans lille bitte krop. Min otteårige søn forsøgte at hjælpe mig. Jeg kunne kun se den nederste del af hans krop. Jeg gned hans mave forsigtigt. Men han var allerede væk, skriver hun.
Den efterfølgende tid er sløret for Ashley Grimm. Hun nægtede at få hjælp af redderne, der ankom til stedet, før hun fik lov at holde sin døde søns krop. To dage senere kunne hun læse mediernes sterile beskrivelse af uheldet; som var det en vejrudsigt eller blot endnu en hændelse, husker moderen.
- Men det var ikke dét, der sårede mig, men derimod læsernes ondskabsfulde kommentarer om, hvilken dårlig mor, jeg måtte være. Hvordan jeg fortjente det. Hvordan mine børn burde blive fjernet fra mig.
Læs også: Vibekes mand døde i tragisk ulykke med skorsten: Midt i sorgen fik hun en ubehagelig overraskelse
- Jeg havde bare lyst til at slå dem, ryste dem. Fortælle dem, hvor tætte vi havde været på hinanden, og hvor hårdt jeg havde kæmpet for at holde ham i live. Hvordan vi havde særlige godnatkys-rutiner og særlige MvDonalds-dates hver uge. Jeg havde lyst til at råbe af dem, at han altid sagde til mig, at han ville gifte sig med mig, at jeg var den bedste mor nogensinde. Han byggede Legoskibe til mig. Sov i min seng, mens han holdt mig i hånden med hans små fingre, skriver moderen om sin vrede og sorg.
Hun opfordrer andre mødre til at give deres børn et kram og passe godt på dem. Hendes liv er ændret for evigt på grund af tabet.
- Jeg har holdt min døde søns krop midt på vejen, mens jeg vuggede ham og skreg – nej krævede, at Gud skulle bringe ham tilbage. Jeg har overvejet at hoppe ud fra den klippe, hvor min fireårige søns gravsted er, så jeg kan være sammen med ham. Jeg har købt et 1.400 kroner dyrt superheltekostume til min søn, som han kan have på, mens han nedbrydes i jorden. Jeg har kysset et lig om og om igen og grædt, mens jeg forsøgte at huske samtlige træk i hans iskolde ansigt og holdt hans små, livløse hænder. Jeg har sovet på kirkegården, blot for at forsøge at få en sidste lur med ham. Jeg taler til jorden. Til pladsen, hvor han ligger med hans lille tæppe og sit Avengers-kostume.
Læs også: Deres 3 børn døde i en forfærdelig bilulykke - 6 måneder senere sker det utænkelige
Hun skriver videre, at hun opfordrer alle mødre til at dele hendes historie og budskab og til at sige til deres børn, at de elsker dem og opdage alting i et langsomt, børnevenligt tempo og fra deres perspektiv og sidst, men ikke mindst:
- Døm aldrig en anden mor. Vi kender ikke hele deres historie, vi kender den ikke. Vi kender den bare ikke.
- Kram dine børn med det samme. Duft til dem, kig ind i deres uskyldige øjne, som de kommer til at miste engang, når de bliver større. Læg mærke til, hvordan de krammer dig. Læg din telefon fra dig og se dem gennem dine øjne i stedet for gennem dit kameras linse. Husk følelsen af, at de hviler deres hoved på din skulder, deres hånd i din, deres våde kys på din kind. Pas på dem. Søvn er overvurderet. Lyt endnu engang til deres historier om Star Wars, minecraft og Disney-prinsesser. Mødre, hold jeres børn tæt ind til jer. Hvor er I heldige at have fået ansvaret for så unikke, smukke, små mennesker/ Kærlig hilsen Ashley.
Følg Dagens Mødre for flere lignende artikler:
