Harrys mor raser: 'De fjernede billedet af min søn'

Emil Ryttergaard

379 uger siden

|

18/09/2017
Moderen raser, da hun opdagede hvad der var sket med billedet af sønnen, som hun havde lagt på Instagram.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke nemt at være mor til et handikappet barn, der har brug for særlig meget opmærksomhed og omsorg. 

For 38-årige Charlie Beswick så har det heller ikke altid været en dans på roser, at være mor til 12-årige Harry Beswick, der har et meget sjældent handikap, som åbenbart ikke egner sig til at blive delt på nettet, skriver Metro. 

For da moderen ville dele et billede af sin søn på Instagram, blev billedet fjernet kort tid efter. 

Sønnen lider af Goldenhars syndrom, der er en betegnelse for misdannelser ansigtet og hovedet, der dækker øjne, mund, øre og kæbe. 

Moderen har en Instagram profil, hvor hun deler billeder af sine to sønner, hvoraf den ene har et sjældent handikap. Foto: Swns

Groft sagt betyder lidelsen, at dele af ansigtet er underudviklet og dermed mindre en del anden side. Lidelsen er medfødt, og når børn med lidelsen fylder fire år, så bliver misdannelsen ofte tyderligere, hvor at den ene del af ansigtet kan ‘hænge’.

For Charlie Beswick er det en del af dagligdagen, og derfor ville den 38-årige mor dele et lille lyspunkt med sin søn, som en dag havde glemt at indsætte sit glasøje, hvilket moderen  havde taget et billede af og lagt på det sociale medie Instagram. 

- ‘Hej, Harry, hvor er dit øje henne?' 
- 'Pokkers, det er stadigvæk på natbordet ved sengen.' 
'Hvis den ene husker det, så glemmer den anden’, skrev moderen på et billede af drengen uden sit ene øje, et billede som hun lagde på Instagram i sidste uge.

Det var dette billede, der var for stærkt for Instagram, der pillede billedet ned kort tid efter moderen havde lagt det op. Foto: Instagram

Her driver moderen kontoen ‘Our Altered Life’ - oversat ‘vores anderledes liv’, hvor hun ligger billeder op af sine to tvillingedrenge, hvor kun Harry har et handikap. Kontoen har cirka 12.000 følgere.    

Men da moderen skulle tjekke responsens på billedet to dage senere, så havde Instagram valgt at fjerne billedet, og det gør moderen rasende. 

- Det gør mig rigtig ked af, at mit søns ansigt ikke må være på nettet, som om at hans udseende på nogen måde bryder reglerne, siger hun til Metro. 

Moderen får ellers rigelige af negative kommentarer på sin konto, og er derfor vant til at mange brugere skriver de grimmeste ting i kommentarsporet. 

- Jeg får beskeder fra folk, der skriver at jeg bør brænde ham, så han dør, at han er en vederstyggelighed, et monster og en alien. Men for hver negative kommentar kommer der et par hundrede positive, siger Charlie Beswick til Metro.  

Men moderen kan ikke forstå, at det sociale medie piller billederne ned af hendes søn. 

- Det er ikke første gang, at Instagram fjerner et billede af Harry, men begge gange har det været fordi, at han ikke har haft sit kunstige øje i. 

Ifølge Instagrams officielle regler, så må brugerne ikke sprede indhold, som krænker andre brugere, hvad enten det omhandler køn, religion livsstil eller handikap. 

Men i dette tilfælde er der altså sket en fejl, indrømmer mediet i en udtalelse, hvorefter at billedet igen er udgivet. 

Togkontrollør opdagede mistænkelig mand med grædende 7-årig dreng i hånden: Så slog hun alarm