Det var et grufuldt syn, der ventede Michael Obsens 59-årige far fra Greenaa, da han ville se til sine fire kaniner i går mandag.
I den ellers stille kaningård lå der tre døde kaninkroppe, hvor ukendte gerningsmænd i løbet af natten har mishandlet og dræbt faderens kaniner, hvor flere af kaninerne har fået knækket nakken, mens en har fået revet hovedet helt af.
- Han blev meget stille og chokeret. Han gik op og ned af de kaniner hver dag, og de var så tamme, at han kunne kalde dem til sig. Han forstår ikke hvem, der kan gøre sådan noget, og det gør jeg sådan set heller ikke, siger Michael Obsen til Dagens.dk.
Det var disse fire kaniner, der blev mishandlet og dræbt af ukendte gerningsmænd natten til mandag. Foto: Micharl Obsen
Den voldsomme forbrydelse krævet livene af tre kaniner, hvor de pelsede kroppe lå spredt ud over græsplænen. Den fjerde og sidste kanin er forsvundet.
- Vi ved, at det er sket i løbet af natten, da min far kiggede til kaninerne søndag aften 22.30. Tolv timer senere finder han dem så døde, og nu har vi meldt sagen til politiet, siger Michael Obsen til Dagens.dk.
Men ikke desto mindre har sagen om de mishandlede og døde kaniner fået stor opmærksomhed landet over, da 37-årige Michael Obsen har udlovet en dusør, hvis nogen har oplysninger i sagen.
Foto: Michael Obsen
Foto: Michael Obsen
Foto: Michael Obsen
- Jeg udlovede dusøren for at historien kunne få opmærksomhed, men at opslaget skulle blive delt så mange gange, havde jeg ikke forestillet mig, siger Michael Obsen, og nævner at opslaget er blevet delt over 6000 gange.
Den voldsomme opmærksomhed har dog også haft en bagside, som Michael Obsen ikke bryder sig om.
- Udover de mange delinger og kommentarer, så har jeg også fået de første 1000 henvendelser, hvor folk spørger til navne på dem der har gjort og tilbudt at købe navnene, så de selv kan tage affære mod gerningsmændene, og det bryder jeg mig ikke så godt om, siger Michael Obsen til Dagens.dk.
Michael Obsen mener selv, at det er fulde, unge mennesker der har været på spil, men tvivler på at sagen bliver opklaret.
Menneskejagt på bedstemor: Dolkede datter og børnebørn