En sydafrikansk mand er blevet udsat for en kvindelig gruppevoldtægt efter at være steget ind i en taxa.
Det står klart, efter det 23-årige offer for nyligt prajede en taxa i den sydafrikanske by Pretoria. Det skriver Metro.
I taxaen befandt der sig tre kvinder, og umiddelbart efter turens begyndelse blev den 23-årige truet til at sætte sig om på forsædet.
Mens taxaen vendte om og begyndte at køre den anden vej, fik manden en sprøjte med en ukendt væske, der med det samme gjorde ham bevidstløs.
Da manden vågnede igen, var han blevet bragt til en ukendt adresse, hvor de tre kvinder fra taxaen begyndte at voldtage ham på skift.
- Han har forklaret, at han vågnede op på en seng i et ukendt rum. De kvindelige gerningsmænd skulle herefter have tvunget manden til at drikke en energidrik, før de skiftes til at voldtage ham gentagende gange, fortæller Colette Weilbach fra sydafrikansk politi til mediet Times Live.
Siden gruppevoldtægten har politiet forsikret, at man ser på sagen med stor alvor.
- Det sydafrikanske politi tager alle seksuelle forbrydelser alvorligt uanset køn. Vi forsikrer alle ofre af sådanne forbrydelser, at vi vil foretage en grundig efterforskning for at stille de skyldige for en dommer, lyder det fra politiet i Sydafrika.
Efter de mange voldtægter, der stod på i hele tre dage, blev manden efterladt halvnøgen på en mark.
Heldigvis lykkes det ham at stoppe en forbikørende bil, der samlede ham op og kørte efter hjælp.
I Sydafrika er voldtægter af mænd ganske udbredt, og ifølge organisationen South African Male Survivors of Sexual Abuse, der taler mandelige voldtægtsofres sag, så bliver tæt på 20 procent af alle voldtægter i landet begået mod mænd.
Alligevel er der en tendens til, at en stor del af befolkningen ikke tager voldtægter seriøst, når de bliver begået mod en mand. Noget som er ekstra hårdt for de mandlige ofre.
- I forhold til kvinder er mandelige voldtægtsofre meget mindre tilbøjelige til at reportere en voldtægt, da politiet ikke tager disse sager så seriøst, forklarer Rees Mann fra South African Male Survivors of Sexual Abuse.
Læs også den skræmmende historie, om den 35-årig mand, der blev tævet og voldtaget på hotel i 36 timer