For rigtig mange mennesker verden over er et overophedet trafikalt temperament en fast medpassager, når de sætter sig bag rattet.
Men det kan hurtigt gå galt, når man lader sig styre af sin vrede i trafikken. Det erfarede en australsk bilist, da han blev rasende over at blive dyttet af.
Hele episoden blev optaget af et såkaldt dashcam – et bilkamera – der sad i forruden på den bil, der 17. september kom kørende på en vej i Australien, da en hvid Honda pludselig holdt i vejen. Det skriver Mirror.
- Han kan sgu da ikke bare parkere der, kan man høre føreren af bilen udbryde, mens den hvide Honda pludselig stopper og spærrer vejen.
Kort efter begynder den hvide bil at trille, blot for at stoppe igen, hvilket får den irriterede bilist bagved til at dytte i hornet.
Efter et øjeblikkes forvirring over hvad bilisten i den hvide bil foretager sig, kan man pludselig se, hvordan bremsen hakkes i og førerdøren går op, hvorefter en rasende Honda-fører stiger ud af bilen for at skælde ud.
Men midt i sin vrede glemmer den ophidsende bilist dog at trække håndbremsen, hvorefter bilen med det samme triller bagud.
Det resulterer i, at føreren bliver væltet omkuld at sin egen dørbil.
Sekundet efter brager den ind i fronten på bilen bagved til passagerernes store forskrækkelse og irritation.
- Åh for fanden da også, udbryder både føreren og hans partner i kor, inden den fortumlede bilist får rejst sig fra jorden.
- Du er skyld i det her, råber den forvirrede mand vredt af bilen bagved, hvortil føreren roligt beder ham om at trække sin bremse først.
Siden er den uheldige video havnet på Facebook, hvor over 650.000 personer har set den og grint af den hidsige bilist.
Forhåbentlig tjener optagelsen som en advarsel til alle andre, der lidt for nemt lader deres temperament løbe af med dem i trafikken.