Mand fik sin bil stjålet efter våd bytur: Så modtog politiet en utrolig henvendelse

Nils Würtzenfeld

380 uger siden

|

07/09/2017
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En anmeldelse om et biltyveri tog en fuldstændig vanvittig drejning, da politiet modtog et uventet besøg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En mand fra New Zealand havde for nylig et brag af en bytur, men dagen efter vågnede han op til en ærgerlig opdagelse.

Hans bil var nemlig blevet stjålet i løbet af natten. Det skriver Telegraph.co.uk.

Af samme grund kontaktede manden straks det lokale politi i byen Rotorua for at anmelde tyveriet af sit køretøj.

Senere på dagen tog sagen dog en uventet drejning, da en anden mand trådt ind på politistationen i Rotorua for at meddele, at han var i besiddelsen af bilen, som han forklarede at have købt aftenen før.

Det skulle herefter vise sig, at nattens bytur var forløbet en kende vildere, end den forurettede mand kunne huske.

I sine sprittåger havde han nemlig fortrængt, at han i løbet af nattens kæmpe brandert havde valgt at sælge sin bil, så han kunne få råd til endnu mere alkohol.

Derfor havde han valgt at sætte den til salg via sitet CarJam, hvorefter han hurtigt fik en henvendelse fra en interesseret køber.

De to mænd blev enige om at indgå en aftale om et bilsalg til en værdi af 800 newzealandske dollars – svarende til 3500 danske kroner - hvorefter køberen kørte væk med bilen.

Alt dette kunne bilens - nu tidligere - ejer dog intet huske af.

Det var kun et lykketræf, der gjorde, at sagen endte med at blive opklaret. Det fortæller politiet.

- Heldigvis undersøgte den mandlige køber registreringsnummeret dagen efter på CarJam, da han var nervøs for, at bilen måske var stjålet, forklarer Dennis Murphy fra Rotorua Police.

Og ganske rigtigt – bilen var meldt stjålet, hvilket fik køberen til at henvende sig til politiet.

Her gik det dog op for ham, at der ikke var tale om et biltyveri, men om en meget fuld og meget glemsom bilejer.

- Han kom ind på politistationen med bilen for at fortælle os, hvad der var sket. Vi var i stand til at få fat på den oprindelige ejer og bad dem om at løse problemet i fællesskab, lyder det fra Dennis Murphy, der slutter med en opfordring.

- Lektien her må være, at man ikke skal drikke og sælge biler på samme tid.

Læs også: Teenager bestiller ingenting fra McDonalds - forventede ikke at dette ville ske