Lægerne gav Annabel to år at leve i - så besluttede hun sig for at blive skilt fra sin mand

Nils Würtzenfeld

387 uger siden

|

16/05/2017
Viralt
Privatfoto
Privatfoto
En engelsk kvinde tog en opsigtsvækkende beslutning, da hun blev diagnosticeret med uhelbredelig kræft.

Dagens topnyheder

Jublen var stor, da britiske Annabel Nnochiri i 2010 blev erklæret rask efter at have lidt af brystkræft.

Glæden skulle dog desværre kun vare to år.

For i marts 2012 begyndte kvinden fra det nordlige London at få stærke smerter i sit ene ben, og allerede i juni var smerterne så voldsomme, at det ikke var til at holde ud. Det skriver Mirror.

En efterfølgende biopsi afslørede dét, som Annabel Nnochiri havde frygtet allermest: Kræften var tilbage og denne gang i form af en tumor i hendes hofte, som ikke blot viste sig at være yderst aggressiv, men også uhelbredelig.

Senere modtog hun derfor den knusende besked om, at hun kun havde to et halvt år tilbage at leve i.

Annabel Nnochiri. Privatfoto

Annabel Nnochiri sammen med sin far ved sit bryllup. Privatfoto

Chokket og sorgen var naturligvis overvældende, men hurtigt besluttede Annabel Nnochiri alligevel at handle for at få det bedste ud af den sidste tid, hun havde tilbage.

Den 56-årige kvinde valgte derfor straks at lave en ’bucket list’ – altså en liste over alle de ting, hun ville nå før sin død.

Og øverst på listen stod et overraskende punkt - Annabel Nnochiri ville skilles.

Efter 28 år i det samme ægteskab stod det pludseligt klart for den britiske kvinde, at hun ikke var rigtig glad i sit forhold, og at det derfor måtte få en ende, hvis hun for alvor ville ’sprede sine vinger’ og leve det sidste af sit liv i fuldstændig frihed.

- Jeg lavede en ’bucket list’, og det første punkt på den var, at jeg skulle gå fra min mand. Jeg havde et godt liv, men følte mig fuldstændig fanget og ønskede at bryde fri, har Annabel Nnochiri forklaret.

- Jeg vidste, at jeg ikke havde langt igen, og at jeg ikke kunne leve resten af mit liv som ’bare’ en husmor.

Før den drastiske beslutning konsulterede Annabel Nnochiri dog sine to børn på 16 og 19 år og bad om deres tilladelse til at lade sig skille fra faderen.

Da børnene indså, at deres mor ville blive en gladere person af en skilsmisse, gik de med til den svære beslutning.

Privatfoto

Privatfoto

Efterfølgende købte Annabel Nnochiri en lejlighed til sig selv og begyndte at planlægge resten af sit nye liv.

Med det samme følte den syge kvinde en uvant og tiltrængt frihed.

Hun var ikke længere husmor. Hun sad ikke længere fanget i familien hus, hun skulle ikke længere stå for madlavning, rengøring og dagligdagens forpligtelser.

I stedet kunne hun nu gøre lige, hvad hun ville.

Imens troede hendes mand, at skilsmissen blot var en fase, og at Annabel Nnochiri ville komme hjem.

Men det gjorde hun ikke. I stedet kastede den modige kvinde sig over de ting i livet, der gjorde hende glad.

Hun rejste, begyndte til dans og gav sig til at male, men det mest utrolige var, at den voldsomme dødsdom, som lægerne havde givet Annabel Nnochiri, udeblev.

I dag har hun levet fem år velvidende, at hendes liv kan ende når som helst, og af samme grund fortsætter den tapre kvinde med at leve livet fuldt ud.

Privatfoto

Privatfoto

- I starten var jeg nervøs over, hvad folk tænkte om mig, men nu er jeg fuldstændig ligeglad på grund af kræften. Og mine børn er tilmed meget gladere, ligesom det har bragt os tættere sammen, fortæller hun.

Efter det stod klart for Annabel Nnochiris eksmand, at hans tidligere partner ikke ville komme tilbage, har de to bibeholdt et godt forhold.

- Jeg forlod ham ikke for at være sammen med en anden. Jeg har dog haft et dejligt kærlighedsliv siden, ligesom han også har fundet en anden og er glad, fortæller Annabel Nnochiris, der nu spekulerer over, hvordan hendes liv ville have set ud, hvis hun ikke var blevet diagnosticeret med den frygtelige sygdom.

- Hvis jeg ikke havde fået kræft, havde jeg været en kedelig person. På grund af det er jeg blevet en meget mere tapper, fræk ældre kvinde, griner Annabel Nnochiris.

Hendes sygdom er dog ikke glemt, og selvom den engelske kvinde er lykkelig for sit nye liv, så frygter hun stadig den dag, det hele er slut.

- Jeg kan formentlig lever et par år endnu, og jeg ønsker stadig at leve – for mine børns skyld og for at få lov at opleve mine børnebørn, lyder det fra den livsglade kvinde.

Læs også denne lignende historie om en 10-årig dreng med uhelbredelig kræft. Da han er klar til at give op, har faderen et rørende svar.